HILLERØD: En 40-årig hjemmehjælper fra et eksternt vikarbureau er i to sager blevet sigtet for tyveri og forsøg på tyveri i Hillerød Kommune, bekræfter Nordsjællands Politi over for sn.dk. Den ene anmeldelse kom fra en svigersøn til en borger med alzheimers, der havde haft besøg af hjemmehjælperen.
Via et overvågningskamera, som kommunen havde givet tilladelse til at opsætte af hensyn til borgeren, kunne svigersønnen se optagelser af hjemmehjælperen, der gennemrodede skuffer og skabe. I én situation lukkede han borgeren inde på toilettet og rullede gardinerne ned, inden han søgte, fandt og stjal en pose med 300 kr. i mønter.
- Sker noget sådant, så sørger vi for, at ansættelsesstedet bliver informeret med det samme. Og så stiller vi generelt krav til, at de leverandører, som vi samarbejder med, indhenter straffeattester på deres ansatte, siger sundhedschef i Hillerød Kommune Helle Obel. Ifølge avisens oplysninger er vikaret blevet afskediget, og politiet oplyser, at sagen nu ligger hos anklagemyndigheden.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.