dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Voldspakke skal forhindre vold mod hospitalsansatte

KORT NYT
18. DEC 2014 9.47

Vold og verbale trusler mod hospitalsansatte er et stort problem. Nu skal undervisning i konflikthåndtering og kommunikation forebygge, at det sker. Bl.a. akutmodtagelserne i Herning og Viborg skal i gang med at undervise personalet med økonomisk støtte fra Forebyggelsesfonden. Det skriver DR Midt & Vest.

- Der er sygeplejersker, der har fået lussinger og slag, fortæller afdelingssygeplejerske Peter Hansen Jakobsen fra Akutmodtagelsen i Herning.

Fysisk vold sker heldigvis sjældent. Til gengæld er verbale trusler fra patienter og pårørende hyppige. Derfor bliver der især sat fokus på at gøre personalet mere opmærksom på at spotte situationer, der kan udvikle sig til trusler eller vold.

Det sker via Forebyggelsesfondens nye voldspakke 'Få styr på volden', som giver hospitalsansatte råd og vejledning til at undgå at voldelige episoder opstår. Forebyggelsesfonden har for nylig givet tilsagn om 47 voldspakker til landets hospitaler til et samlet beløb på knap 12 mio. kr.

pv

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/voldspakke-skal-forhindre-vold-mod-hospitalsansatte

GDPR