dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

10.000 kr. for et stykke toast? København kritiseres for prioritering af kunstindkøb

KORT NYT10. NOV 2023 12.32

KØBENHAVN: Som mange andre kommuner skal København spare penge. I hovedstaden er det konkret 85 mio. kr. kommunen skal finde i besparelser næste år. Derfor kritiserer flere foreninger og sociale tilbud Københavns beslutning om ikke at spare på indkøb af kunst, når sparetiderne især går udover kommunens sociale tilbud og udsatte borgere. Det skriver TV 2.

Faktisk er området for kunstindkøb helt gået fri. Københavns Kommune har i 2023 afsat 758.000 kroner til indkøb af kunst, mens beløbet for 2024 er 797.000 kroner. TV 2 har efterspurgt et interview med kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (R) og socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL). Men de vil ikke stille op til et interview.

Kommunen kritiseres blandt andet for at have brugt 10.000 kr. på en bronzeafstøbning af et stykke skiveskåret brød fra Lidl. Det hænger i et personalekøkken for kommunens ansatte. Ifølge Kåre Skarsholm der er landsleder for organisationen TUBA kunne budgettet til kunst i stedet bruges til at hjælpe over 50 udsatte unge.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.