dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
Forsøg i Holstebro: Kan ikke-demente samles på én plejehjemsgang?
Kun omkring hver tiende plejehjemsbeboer er i stand til at indgå i fællesskab andre borgere, vurderer Holstebro Kommune.
Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Forsøg i Holstebro: Kan ikke-demente samles på én plejehjemsgang?

Kun hver tiende beboer er frisk nok til at indgå i et fællesskab. Men der er flere problemer i at samle dem og lade dem få fornøjelse af hinanden.
16. MAJ 2024 14.50

HOLSTEBRO: Kan man lave en særlig plejehjemsafdeling for borgere, som ikke lider af demens, så de får bedre mulighed for et fællesskab med hinanden?

Det er planen i Holstebro, som er i gang med forberedelserne til et sådant tilbud.

- Det er en mulighed, vi ofte bliver spurgt til, fortæller Jens Kristian Hedegaard (V), formand for social- og sundhedsudvalget, som tilbage i januar bad forvaltningen komme med et oplæg, og som på sit seneste møde sagde god for at arbejde videre med ideen.

På nationalt plan vurderede Alzheimerforeningen i 2021, at 65-80 pct. af beboerne på landets plejecentre lider af demens, fremgår det af forvaltningens oplæg.

I Holstebro vurderer plejeboliglederne, at deres andel af beboere med demens eller demenslignende adfærd ligger mellem 80 og 85 pct. Derudover lider en del af sygdomme, som gør det svært for dem at indgå i sociale sammenhænge, fx svær KOL, sklerose, skader efter hjerneblødninger/blodpropper, svær psykisk sygdom eller nedsat syn eller hørelse.

Det efterlader kun omkring 10 pct. af beboerne, som er i stand til at indgå i fællesskaber med deres naboer. Kommunen vurderer endda, at andelen af beboere med demens er stigende. Aktuelt har samtlige 33 på venteliste til en plejebolig enten demens/demenslignende adfærd eller omfattende funktionsnedsættelser.

Hvad så, hvis de bliver demente?

Men selv om ideen om at samle de bedst fungerende kan synes oplagt, er det ikke helt ligetil. 

Holstebro har via kontakt til andre kommuner, KL og Videncenter for Værdig Ældrepleje forsøgt at finde nogen, som har erfaring med en sådan organisering. Men forgæves.

En af årsagerne kan være, at beboere ikke kan pålægges at flytte, hvis de mister deres kognitive evner og fx udvikler demens, fordi plejeboliger udlejes efter reglerne i almenlejeloven.

- Hvis man forestiller sig, at ti flytter ind, som er kognitivt velfungerende, er det så en stakket frist? Vi har ikke kunnet finde nogen, som har erfaring med det, fortæller Jens Kristian Hedegaard til DK Nyt.

Geografi kan bremse

Desuden er det svært at vide, hvor stor interessen vil være. Ofte prioriterer borger og pårørende en plejebolig geografisk tæt på den hidtidige bolig, oplever kommunen. Der vil også blive behov for en særskilt venteliste til pladserne, og dermed er der risiko for tomgangshusleje, hvis for få er interesserede.

Ikke desto mindre er kommunen indstillet på at gøre forsøget. Nu skal der udarbejdes et mere konkret forslag, før det skal behandles politisk igen.

- Jeg forestiller mig, at det bliver en gang med 10-12 boliger på et plejecenter, måske med en nabogang som backup, da udskiftningen jo skal ske, efterhånden som der bliver ledige boliger. Det bliver spændende at se, hvad efterspørgslen er. Der er nogle forudsætninger, som skal gå i opfyldelse, men vi har en formodning om, at det vil kunne fungere, siger Jens Kristian Hedegaard. 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.