dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

211 på kontanthjælp er flyttet til Lolland på et år

25 mio. kr. alene i direkte forsørgelsesudgift
21. SEP 2016 6.26

LOLLAND: Lolland Kommune har de seneste 12 måneder haft en nettotilflytning af 211 kontanthjælpsmodtagere, og det er ifølge kommunaldirektør Thomas Knudsen en markant vækst i forhold til tidligere år. Han er ikke i tvivl om, at det skyldes kontanthjælpsloftet, som vil reducere boligstøtten til kontanthjælpsmodtagere.

- Vi er ret sikre på, at en del af dem der er flyttet hertil de seneste 12 måneder, er den stærkeste gruppe af kontanthjælpsmodtagere, som har kunnet se at de var i risikozonen for at blive ramt. Den næste bølge der kommer er dem, der bliver siddende i deres nuværende boliger indtil de sat ud og bliver tvunget til at finde boliger, der hvor de nu engang kan, siger han.

De 211 koster alene i direkte forsørgelsesudgift 25 mio. kr., og dertil store følgeomkostninger, fordi mange af dem er misbrugere eller psykisk syge.

- Den udgift, som det påfører Lolland, vil jeg sende tilbage til Indenrigsministeriet, fordi den regner jeg med at få fuld kompensation for. Det kan ikke være rigtigt, at det er Lollands borgere, der skal betale for fællesskabet Danmarks opgave, siger Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen (S) til TV2 Øst.

Antallet af kontanthjælpsmodtagere i Lolland har de seneste år ligget ret konstant omkring 1200, og det er en høj andel i kommunen, der har 42.000 indbyggere. Antallet er ikke steget på trods af den store nettotilflytning, og det skyldes ifølge Thomas Knudsen primært at kommunen sammen med erhvervslivet har haft stor succes med at få bistandsklienter i arbejde.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/211-pa-kontanthjaelp-er-flyttet-til-lolland-pa-et-ar

GDPR