dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

82 ud af 147 blev selvforsørgende efter nyttejob

Sønderborgs nyttejobbere renser strande og kyster, fjerner hybenroser, rydder og renser søer og branddamme, beskærer og fjerner træer og buske i fredede områder
5. OKT 2015 9.13

SØNDERBORG: I 2015 startede 147 borgere i et nyttejob, og af dem er 82 efterfølgende blevet selvforsørgende, oplyser Sønderborg Komune, der selv kalder det en stor succes for de 82 borgere og for kommunen. Det er nemlig 82 borgere, som nu er kommet i uddannelse eller er startet i et arbejde efter at være blevet tilkoblet nyttejob.

Tanken bag nytteindsatsen er, at den enkelte borger skal indgå i et arbejdsfællesskab og udføre en samfundsnyttig opgave for kontanthjælpen - ud fra devisen om, at alle, der kan arbejde, skal arbejde. Omvendt, skal personer, der ikke ønsker at arbejde, ikke have en ydelse.

- Vi taler om den gruppe af ledige, hvor der ikke står noget i vejen for, at de får sig et arbejde eller tager en uddannelse. De er sunde og raske - og arbejdsdygtige. Det er meget positivt at se, at nytteindsatsen skaber motivation for dem til at komme i arbejde eller uddannelse på egen hånd. Det viser et stort potentiale med den indsats, udtaler formand for arbejdsmarkedsudvalget Jan Prokopek Jensen (S).

Nytteindsatsen ligger hos Vej og Park, og nyttejobbere renser strande og kyster, fjerner hybenroser, rydder og renser søer og branddamme, beskærer og fjerner træer og buske i fredede områder samt vedligeholder kommunale områder, som i dag ellers ikke vedligeholdes.

- Det er vigtigt, at vores ledige ikke får en lang tilknytning til jobcentret og den offentlige forsørgelse. Der er meget, der tyder på, at jo længere man er i systemet, jo sværere er det at komme i beskæftigelse og blive selvforsørgende. At et nyttejob kan være et værktøj til at sikre dette, er noget, vi skal bruge. Det kommer både den ledige og kommunen til gode, siger Jan Prokopek Jensen.

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/82-ud-af-147-blev-selvforsoergende-efter-nyttejob

GDPR