Det nytter at sende unge i nyttejob. Sådan lyder konklusionen i en analyse fra Beskæftigelsesministeriet. Analysen peger på, at unge kommer hurtigere i job eller uddannelse, hvis de kommer i et nyttejob, skriver Berlingske.
Konkret er der ifølge analysen dobbelt så stor sandsynlighed for at komme i job eller uddannelse, hvis man som modtager af den såkaldte uddannelseshjælp kommer ud at fjerne ukrudt, hundelorte eller rydder op i de danske skove - alle eksempler på nyttejob. Uddannelseshjælp er en kontanthjælpslignende ydelse til folk under 30 år på niveau med SU. En udeboende på uddannelseshjælp får i underkanten af 6000 kr. om måneden før skat.
Ved at komme i nyttejob kan unge forkorte deres ledighedsperiode med otte uger i forhold til, hvis de ikke havde brugt den mulighed, skriver Berlingske.
Nyttejob virker på to måder
Beskæftigelsesministeriet mener, at der er to mulige forklaringer på, at nyttejobbene får unge på arbejdsmarkedet eller skolebænken. Dels er der tale om, at nyttejobbene kan give de unge nogle kompetencer, de kan bruge. Samtidig taler ministeriet om en såkaldt 'skræmmeeffekt'. Den handler om, at nyttejob virker så afskrækkende, at det presser unge til at søge hurtigt væk.
Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) erklærer sig 'tilfreds' uanset hvad.
- For mig handler det om, at unge kommer i gang. Selvom det er skræmmeeffekten, der har betydet, at man er kommet i gang, tror jeg, at personen om ikke så forfærdelig lang tid vil sige 'tusind tak, fordi du skræmte mig'. Så længe de unge kommer i job eller uddannelse, er jeg lidt ligeglad med, hvordan det går til, siger han til Berlingske.
Helt så entydigt tilfreds er Dansk Socialrådgiverforening ikke. Dens formand Majbrit Berlau finder det afgørende er, om den unge beholder jobbet eller gennemfører uddannelsen gennemføres, eller om den unge efter kort tid er tilbage i systemet.
Afgørende om effekten er varig
- Erfaringerne fra tidligere forløb er desværre, at en stor del af dem falder fra. Så der skal investeres i at holde de unge på uddannelserne, siger Majbrit Berlau.
Hun er ikke overrasket over analysens resultat:
- I forbindelse med kontanthjælpsreformen sænkede man ydelserne massivt, og samtidig har man indført nyttejob, som ikke har de store perspektiver i form af at blive ansat der, hvor man er i nyttejob. De fleste mennesker, som har bare en lille chance for at flytte sig, vil gøre det. Det interessante bliver, om de så havner i en stabil livssituation, siger Majbrit Berlau.
I analysen har Beskæftigelsesministeriet fulgt 8900 unge på uddannelseshjælp, hvoraf knap 1500 kom i nyttejob, skriver Berlingske.
Ritzau
Fakta om nyttejob
- Som led i kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. januar 2914, blev den såkaldte nytteindsats indført.
- Formålet er, at ledige skal arbejde for deres ydelse ved at udføre en samfundsnyttig opgave.
- Nytteindsats er typisk job på kommunale arbejdspladser, som maksimalt kan have en varighed på 13 uger.
- Det kan for eksempel være opgaver med at fjerne ukrudt eller samle skrald.
Kilder: Beskæftigelsesministeriet, Berlingske, Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
