dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Gregers Tycho, Polfoto

Aarhus i kovending: Forældrebetaling sættes i bero

En omdiskuteret forældrebetaling til handicappede børn på døgninstitutioner bliver efter al sandsynlighed sat i bero

AARHUS: Kommunen sætter nu kravet om, at forældre til børn med svære handicap pludselig skal betale op til 4.300 kr. om måneden, hvis deres barn er på døgninstitution eller i familiepleje, på pause. Beslutningen kommer ifølge socialrådmand Thomas Medom (SF) efter, at Ankestyrelsen torsdag gav kommunen besked om, at den godt må lade klagerne have opsættende virkning. Det skriver Aarhus Stiftstidende.

I et notat fra Ankestyrelsen som TV2 Østjylland er kommet i besiddelse af, står der:

'Efter lovgivningen har en klage til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse i denne type sager ikke opsættende virkning, men kommunen kan beslutte at tillægge sin egen afgørelse opsættende virkning. Hvis kommunen gør det, betyder det, at borgerne ikke skal betale, mens klagen bliver behandlet.'

- Ankestyrelsen siger, at vi kunne have givet familierne opsættende virkning med betalingen fra starten. Styrelsen har åbenbart en anden juridisk vurdering, end vi havde. Det tager vi til efterretning og stiller nu kravet om betaling i bero, siger Thomas Medom til Aarhus Stiftstidende.

Alle sager i bero
Thomas Medom oplyser, at der mangler klarhed over, om den opsættende virkning kun gælder i de sager, der er anket. I så fald drejer det sig om 24 ud af i alt 75 afgørelser om egenbetaling.

Venstre i Aarhus mener dog også, at betalingsstoppet skal gælde for alle 75 sager om egenbetaling.

- Vi skylder alle de forældre, der er berørt af denne store egenbetaling til døgninstitutioner, at sætte betalingerne i bero, indtil byrådet finder en holdbar løsning. Hvis loven tillader det, skal den opsættende virkning ikke kun gælde for de 24 ud af 75 sager, der er anket. Der kan være tale om borgere, der er ikke har ressourcer til at kæmpe mod systemet, og det skal de ikke straffes for, siger Lene Horsbøl, der også repræsenterer Venstre i Socialudvalget.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/aarhus-i-kovending-foraeldrebetaling-saettes-i-bero

GDPR