AARHUS: Endnu engang har Aarhus Kommune fået udarbejdet en analyse, der entydigt peger på, at kommunen bør omorganisere nødkaldsordningen, og endnu engang vælger politikerne at hælde konklusionerne ned ad brættet.
Det er resultatet, efter at Sundhed- og Omsorgsudvalget onsdag fik præsenteret fem mulige nødkaldsordninger, heriblandt den nuværende, som man vælger at beholde. Det bekræfter rådmand for Sundhed- og Omsorg, Christian Budde (V) over for TV2 Østjylland.
- Vi står med en nødkaldsordning i Aarhus i dag, som vi kan være trygge ved. Den er ikke perfekt, men den er udmærket, og vi kan være trygge ved den, siger Christian Budde (V) til TV2 Østjylland.
Nødkaldsordningen kom i fokus, efter at en 97-årig kvinde i januar faldt i sin lejlighed. Seks gange trykkede hun forgæves på sit nødkald, og først efter syv timer fik hun hjælp af en medarbejder fra Aarhus Kommune. Hun døde tre uger efter, og nødkaldsordningen blev efterfølgende kritiseret af både hendes efterladte, Ældre Sagen og FOA Aarhus.
I Aarhus er det nemlig de udkørende sosu-medarbejdere, der skal finde tid til at håndtere nødkaldene mellem deres andre opgaver.
- Man skaber forstyrrelser hos medarbejderne, og det er jo ikke lagt ind i deres tidsplan. Det kan være forstyrrelser på et minut, men også halve og hele timer, sagde Jette Ohlsen, der er sektorformand for social- og sundhed hos FOA Aarhus, i januar.
Og udfordringen ved den aarhusianske nødkaldsordning var velkendt blandt politikerne. De blev allerede i juni 2021 præsenteret for en analyse, der sammenlignede nødkaldsordningerne i Aarhus, Aalborg og København.
I de to øvrige kommuner er ordningen organiseret med en telefoncentral, der modtager alle opkald, for ikke at forstyrre sosu-medarbejderne unødigt ofte.
"Aarhus bør justere nødkaldsordningen, så der enten frigives ressourcer til hjemmeplejen, der varetager nødkaldet, alternativt at Aarhus implementerer en model som i Aalborg og København", lød konklusionen i analysen.
Bedre kvalitet
På grund af sagen om den 97-årige valgte Christian Budde at fremskynde endnu en analyse af området, og det er den, der blev præsenteret for politikerne onsdag. Heri er resultaterne ganske klare. Alle interviewede i rapporten ”anbefaler enstemmigt, at der etableres en central besvarelse af nødkald bemandet med sundhedsfaglige medarbejdere.”
"Konklusionen er, at den nuværende løsning, hvor alle nødkald besvares af udekørende medarbejdere, ikke er optimal. Løsningen udfordrer borgersikkerheden, giver medarbejderne mange psykologiske forstyrrelser i arbejdsdagen, og gør borgerne irriterede og utilfredse", står der i analysen.
Anderledes positivt er billedet ved en model, der minder om det, de har i Aalborg og København. Her vil alle opkaldene fra nødkald gå til en central, der herefter kan vurdere, om det er nødvendigt med et fysisk besøg, eller om det blot kan klares over telefonen.
"Det vil gøre det muligt for de udekørende at være nærværende i deres borgerkontakt, når de ikke skal forholde sig til nødkaldstelefonen samtidig. Borgerne vil ligeledes opleve en bedre kvalitet i besvarelsen", står der i analysen.
3,5 mio. kr. ekstra
Men kvalitet koster. Analysen anslår, at det vil koste 3,5 millioner kroner ekstra årligt at operere med en bemandet central, og det er den primære årsag til, at Christian Budde (V) ikke er klar til at ændre modellen.
- Jeg kunne også godt ønske mig en bedre nødkaldsordning, det er der ikke nogen tvivl om. Den model, vi måler os op imod i København, er superinteressant, og den er bedre end den, vi har i Aarhus. Men der er også en økonomisk virkelighed, der hedder 3,5 millioner kroner, og jeg kan ikke finde de penge her og nu, siger han og påpeger, at muligheden kommer i spil igen ved i efterårets budgetforhandlinger.
I analysen, som Christian Budde vel at mærke selv har bestilt, står der ellers, at det er ”yderst vigtigt, at økonomien ikke står alene som baggrund for den endelige beslutning (..)”.
Samtidig sagde rådmanden, da han fremskyndede analysen, at:
- Den efterladte families historie har gjort et stort indtryk på mig, og den slags hændelser må ikke ske. Jeg er villig til at sætte betragtelige ressourcer ind, når det gælder borgernes sikkerhed og tryghed. Det forventer jeg, at mine kollegaer i byrådet vil bakke op om til årets budgetforhandlinger.
13.000 om måneden
Analysen viser, at Aarhus Kommune månedligt modtager omkring 13.000 nødkald. Ud af dem er det kun en procent, der reelt omhandler et fald. Derimod handler 37 procent om, at de ældre føler sig ensomme.
Og hvert opkald tager tid. Sosu-medarbejderne bruger i gennemsnit 16 minutter pr. opkald.
Det er utrolig meget spildtid. Hvordan kan I have råd til at vente med at skifte model?
- Vi har haft den her model i omkring 30 år, og langt de fleste opkald håndterer vi rigtig godt. Så har der været en katastrofal fejl i forhold til sagen med den 97-årige, og det er en menneskelig, uacceptabel fejl, der har fået konsekvenser. Det ændrer ikke ved, at vi står med en model i dag, som er ganske udmærket, siger Christian Budde.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
