AARHUS: I syv timer ventede en 97-årig borger på hjælp, efter hun faldt og lå på sit gulv, selvom hun trykkede på sit nødkald. Den sag får nu Christian Budde (V), rådmand for Sundhed- og Omsorg i Aarhus Kommune, til at fremskynde en analyse af nødkaldene i kommunen.
- Borgerne skal være trygge ved, at deres nødkald besvares hurtigt. Derfor vil jeg nu have fremskyndet den planlagte analyse af nødkaldsområdet. Jeg lytter mig til, at hjemmeplejens udekørende medarbejdere forstyrres dagligt af nødkald, og det kan medføre både stress og fejl hos medarbejderne. Det skal vi have set på hurtigst muligt, lyder det fra Christian Budde, oplyser TV2 Østjylland, der i de seneste dage har afdækket, hvordan Aarhus Kommune modtager mere end 12.000 nødkald hver måned – altså flere end 400 om dagen.
FOA kalder den situation for ”vanvid”, da det er deres medlemmer, der typisk står og skal reagere på nødkaldene mellem deres andre opgaver.
Onsdag interviewede TV2 Østjylland Christian Budde om netop nødkald, og her lød svaret, at han umiddelbart ikke så nogen grund til at ændre ordningen.
- Det fungerer overordnet rigtig, rigtig fornuftigt. Borgerne er grundlæggende trygge. Og vores medarbejdere er dygtige til at håndtere det. Så er det klart, der kan ske fejl. Og det kan der i alle systemer, hvor man har med mennesker at gøre, sagde Christian Budde onsdag.
Hvis det er så god en løsning, hvordan kan det så gå så galt?
- Jeg tror ikke, der findes kommuner i Danmark, hvor der ikke en gang imellem sker fejl af en karakter, som ikke må ske.
"Betragtelige ressourcer"
I juni 2021 modtog Aarhus Kommune en rapport, der pegede på, at kommunen enten blev nødt til at tilføre flere ressourcer til de medarbejdere, der håndterer nødkaldene, eller oprette en central løsning, som de har det i Aalborg og København.
"Aarhus bør justere nødkaldsordningen, så der enten frigives ressourcer til hjemmeplejen, der varetager nødkaldet, alternativt at Aarhus implementerer en model som i Aalborg og København", stod det i rapporten, som kommunen selv havde bestilt i fællesskab med Aalborg og København.
Aarhus Kommune oplyste i december til TV2 Østjylland, at man i løbet af 2023 forventede at sætte en ny proces i gang, hvor de vil undersøge fordele og ulemper ved en central nødkaldsordning.
Det er den proces, Christian Budde (V) nu fremskynder.
- Den efterladte families historie har gjort et stort indtryk på mig, og den slags hændelser må ikke ske. Jeg er villig til at sætte betragtelige ressourcer ind, når det gælder borgernes sikkerhed og tryghed. Det forventer jeg, at mine kollegaer i byrådet vil bakke op om til årets budgetforhandlinger, siger rådmanden i dag.
Intet entydigt
Rådmanden understreger, at der ikke nødvendigvis er behov for en ny organisering af nødkaldsordningen. Han vil dog kigge den nuværende efter i sømmene, da blandt andet FOA Århus er utilfredse med den nuværende.
- Det er fuldstændig vanvittigt. Jeg er helt med på, at nogle kald er en trykfejl, men det er fuldstændig vanvid at blive forstyrret 400 gange, sagde Jette Ohlsen, sektorformand for social- og sundhed hos FOA Århus til TV2 Østjylland tirsdag.
Analysen skal give svar på, om nødkald på nuværende tidspunkt besvares af medarbejdere, der er midt i andre arbejdsopgaver, om bemandingen er tilstrækkelig og om man bør lave en central løsning.
Adspurgt om, hvorfor man ikke lyttede til rapporten fra 2021, svarede Christian Budde i går:
- Man skal altid overveje – en anden model, måske også en dyrere model, er det også en bedre model? Når jeg kigger ned i de tal, jeg får præsenteret, er vi grundlæggende dygtige, og vi tager os af de tusindvis af opkald hver måned. Der er ikke noget, der entydigt peger på, at vi skal vælge en anden model til, sagde Christian Budde (V).
Slutteligt kalder han den aktuelle sag om den 97-årige for grov pligtforsømmelse.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
