dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
KL's socialudvalgsformand kalder omfanget af underretninger om hvidvask på private bosteder for uacceptabelt.
Bonnerup Claus/Ritzau Scanpix

Wilbek om hvidvask på private bosteder: "Det er uacceptabelt"

Det er helt uhørt, at sociale tilbud nu er i kategori med nedrivningsfirmaer og pizzeriaer, når det handler om mistanke om kriminalitet, lyder det fra KL.
24. NOV 2025 15.17

Politiet har mistanke om omfattende hvidvask på private bosteder og placerer de sociale tilbud i samme kategori som nedrivningsfirmaer og pizzarier, når det handler om mistanke om kriminalitet.

Det fremgår af en spritny rapport fra politiets hvidvasksekretariat, der er den første egentlige undersøgelse af hvidvask på landets private bosteder.

Nu reagerer formanden for KL's socialudvalg, Ulrik Wilbek (V), på rapporten, og betegner situationen som "meget alvorlig".

- Vi har tidligere set enkeltstående eksempler på omfattende økonomisk kriminalitet, men alt tyder nu på, at det her er langt mere omfangsrigt og forgrenet, end vi har vidst indtil nu. Og vi frygter, at det også handler om andre områder end socialområdet, siger Ulrik Wilbek.

Ud af 301 private bosteder, som politiet har undersøgt på baggrund af oplysninger fra KL, har politiet modtaget mindst fem underretninger om året om 46 af botilbuddene eller deres ejere. Det er et omfang, som politiet beskriver som "bemærkelsesværdigt".

- At man nu kommer sociale botilbud i kategori med pizzeriaer, grillbarer og nedrivningsfirmaer er jo helt uhørt. Vi taler om kriminelle, der svindler med penge, der ellers skulle gå til nogle af de mest udsatte borgere i vores samfund, kritiserer Ulrik Wilbek.

KL-formanden påpeger, at kommunerne ikke er i nærheden af at have redskaberne til at dæmme op for den kriminalitet, der foregår. Og det hverken kan eller bør være kommunernes opgave alene, understreger han.

- Det her vidner om, at der er brug for alvorlig handling fra regeringen – og jeg håber, at der vil blive gjort alvor af ministerens udmelding om at gøre dette til en del af det politiforlig, der lige nu forhandles.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/wilbek-om-hvidvask-paa-private-bosteder-det-er-uacceptabelt

GDPR