dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Millionbevilling til forskere skal give ny viden om trivsel i folkeskolen

Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning har uddelt 38 mio. kr. til 13 praksisnære ph.d.-projekter.

Med millionbevillinger har Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning støttet 13 praksisnære ph.d.-projekter, der skal skabe mere viden om trivsel og fællesskaber i folkeskolen, oplyser Udannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse. 

Projekterne vil bl.a. undersøge, hvordan skrivning kan kobles til fantasileg i indskolingen, hvordan social dannelse understøttes i klassefællesskaber, hvordan matematikundervisning kan styrke elevers faglige selvtillid i 4. klasse, og hvordan unge selv oplever trivsel og mistrivsel.

Alle projekter gennemføres i samarbejde mellem en professionshøjskole og et universitet med det formål at knytte forsknings- og uddannelsesmiljøer tættere sammen og sikre, at ny viden hurtigt kan anvendes i lærer- og pædagoguddannelsen og i folkeskolens praksis.

- Mistrivsel hos børn og unge kan have langtrækkende konsekvenser. Det er samtidig et komplekst problem, som vi ikke kender det fulde omfang af. Derfor har vi brug for mere viden om fællesskab, trivsel og faglighed i folkeskolen – og om hvordan det påvirker hinanden, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M). Hun fortsætter:

- Det er vigtigt, at vi bliver klogere på, hvad der er helt naturlige bump på livets vej, og hvad der er mere alvorligt. Så lærere og pædagoger kan anvende den viden direkte i deres daglige arbejde med børn og unge. 

Fakta om projekterne 

  • Projekterne foregår i samarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler.
  • Ph.d.-stipendierne skal skabe ny viden inden for didaktik og pædagogik og samtidig højne uddannelsesniveauet på professionshøjskolerne.
  • Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning uddeler bevillingen, som blev oprettet med Globaliseringsaftalen i 2010 for at styrke uddannelsesforskning.
  • Rådet består af en formand og ti medlemmer udpeget af uddannelses- og forskningsministeren og sekretariatsbetjenes af Aarhus Universitet.

Du kan læse mere om de 13 projekter her

Kilde: Udannelses- og Forskningsministeriet 

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/millionbevilling-til-forskere-skal-give-ny-viden-om-trivsel-i-folkeskolen

GDPR