dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Personer på overførselsindkomst bruger en større andel af deres månedlige budget på mad end lønmodtagere. Derfor rammes de hårdt af høje fødevarepriser. (Arkivfoto).
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Analyse: Først i 2029 får kontanthjælpsmodtagere købekraften tilbage

Modtagere af overførselsindkomst halter bagud, når det handler om at indhente tabt købekraft, viser analyse. Kommuner frygter at kontanthjælpsreform kan føre til flere hjemløse.  
16. OKT 2025 10.50

Hos lønmodtagerne er købekraften i dag tilbage på samme niveau som før inflationskrisen. Men det samme gælder ikke for personer på overførselsindkomst. Først i 2029 vil de have indhentet den tabte købekraft.

Det viser en analyse fra Rockwool Fonden, skriver Information.

Under inflationskrisen i 2021 og 2022 kom fødevarepriserne på himmelflugt, og især personer med lav indkomst havde svært ved at få enderne til at mødes. De bruger en større procentandel af deres månedlige budget på mad og andre fornødenheder, og priserne i supermarkedet ramte dem derfor ekstra hårdt.

Og ser man specifikt på personer på overførselsindkomst, er de altså yderligere udfordret af, at de stadig ikke har indhentet den tabte købekraft.

Det skyldes blandt andet, at overførselsindkomster som kontanthjælp og førtidspension sættes op med forsinkelse. Når lønmodtagernes løn stiger, går der to år, før overførselsindkomsterne følger med.

Der har desuden været en årrække frem til 2023, hvor den procentvise stigning i overførselsindkomsterne ikke helt fulgte lønstigningerne. Det var en politisk beslutning tilbage fra 2012.

Samlet set er købekraften hos mennesker på overførselsindkomst i dag 5,9 procent lavere end i 2020, skriver Information. Hos lønmodtagerne er den 2,5 procent højere end dengang.

Reform kan føre til flere hjemløse

Ifølge DR er over 4.000 kontanthjælpsmodtagere røget fra en højere sats og ned på minimumssatsen på cirka 6.800 kr. om måneden før skat. Samtidig afskaffede reformen en særlig boligstøtte til kontanthjælpsmodtagere, der ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet er blevet givet til omkring 11.000 kontanthjælpsmodtagere. 

Flere kommuner har i løbet af efteråret advaret mod, at den nye kontanthjælpsaftale, som trådte i kraft 1. juli, kan føre til flere hjemløse. I Odense vurderer Jakob Gudbrand, koncernchef i Beskæftigelse- og Socialforvaltningen, at man fra årsskiftet vil kunne se i statistikkerne, at nogle kontanthjælpsmodtagere ikke længere vil kunne blive boende i deres nuværende bolig. 

- Ja, det er faktisk vores faglige vurdering, at det kommer til at ske. Vi forventer, at vi kommer til at se et stigende antal, som bliver nødt til at flytte ud af egen bolig. Vi har jo herberger og forsorgshjem, hvor man kan flytte på, men det er jo ikke en god løsning, siger Jakob Gudbrand til DR. 

/ritzau/esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/analyse-foerst-i-2029-faar-kontanthjaelpsmodtagere-koebekraften-tilbage

GDPR