
LEJRE: De ansatte i Lejre Beredskab rapporterede om dårligt arbejdsmiljø og bekymring om de daglige ledelse. Det fik i maj kommunen til at iværksætte en grundig undersøgelse af forholdene, som dknyt tidligere har beskrevet.
Nu ligger undersøgelserne klar, men de ansatte er langt fra tilfredse med resultatet. I en pressemeddelelse på vegne af de ansatte på Lejre Beredskabs 'Station Nord' kritisererer brandfolkene undersøgelsen, og det undrer borgmester Mette Touborg (SF).
- Undersøgelsen bygger på det, de ansatte selv har udtalt i en række interviews, men hvis der er oplysninger, som ikke er fremkommet i undersøgelsen, så lad os få dem dokumenteret nu, siger hun.
Brandfolkene på Station Nord skriver i en pressemeddelelse, at de ikke mener, at KL's rapport er tilbundsgående - og at rapporten konkluderer på usande oplysninger.
'De eksterne konsulentrapporter er så misvisende, at brandfolkene nu i samlet flok planlægger at rette endnu en henvendelse til kommunen. Den samlede trup af brandfolk mener, at sikkerheden på den lange bane, vil være svær at opretholde under de nuværende forhold.'
'Flere steder i rapporten fra KL er det samlede mandskab direkte uenige i beredskabschefens udtalelser, som de mener, er misvisende. Den samlede trup af brandfolk er af den opfattelse, at rapporten flere steder konkluderer på usande og entydige oplysninger.', skriver de i pressmeddelelsen.
Borgmester afviser kritik
- Vi står med en uvildig undersøgelse fra BDO og fra KL's juridiske eksperter. KL's rapport bygger på 23 interviews med ansatte, herunder tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter samt ledelsen i Lejre Beredskab. Derfor undrer det mig, at nogle brandmænd fra den ene station nu stiller spørgsmålstegn ved undersøgelsen. Jeg har en forventning om, at de brandmænd som udtaler til offentligheden, at de uvildige undersøgelser er mangelfulde eller misvisende må komme med dokumentation for påstandene, siger Mette Touborg.
I følge pressemeddelsen fra brandfolkene vil de nu søge yderligere dokumentation for deres påstande, og snarest herefter rette en ny henvendelse til borgmesteren for at kræve politisk svar på en række kritisable forhold.
På baggrund af rapporterne er de umiddelbare planlagte tiltag at sikre hjælp til beredskabschefens kommunikation på mail, og iværksætte eventuelle tiltag for at skabe fælleskab for mandskabet på de to stationer.
Læs BDO's rapport
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.