
SYDDJURS: De ansatte i administrationsbygningen i Socialcentret i Ebeltoft i Syddjurs Kommune er plaget af støj. Faktisk så meget, at Arbejdstilsynet har følt sig nødsaget til at udstede et påbud.
Det fremgår af en aktindsigt, DK Nyt har fået.
Arbejdstilsynet vurderer, at de ansatte dagligt bliver udsat for unødig støj af mennesker, der færdes i og omkring kontorerne - blandt andet på de åbne kontorer.
Påvirkes negativt
Til Arbejdstilsynet har flere ansatte oplyst, at de ikke i alle tilfælde kan bruge mødelokalerne, der ellers skulle være med til at reducere støjen, da disse ikke altid er ledige. Og af en arbejdspladsvurdering fremgår det, at de ansatte påvirkes negativt af støjen.
Blandt andet lyder det, at de ansatte nogen gange bliver siddende ude i bilen for at få lidt ro efter en arbejdsdag, inden man går ind til familien. Derfor lægger Arbejdstilsynet også vægt på, at ansatte har belastningrelaterede symptomer efter endt arbejdsdag, som træthed og støjfølsomhed.
Til Arbejdstilsynet fortæller ledelsen, at de frem mod sommerferien har arbejdet med at udforme en lokalaftale for at arbejde fleksibelt/mobilt og udarbejdet leveregler for dette. Herefter vil der blive foretaget en gennemgang af hele huset med henblik på, om der skal ske ændringer.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.