

RINGKØBING-SKJERN / KALUNDBORG / SYDDANMARK: Ringkøbing-Skjern Kommune er kåret som årets kommune for sin integrationsindsats. Kommunen fremhæves for at arbejde forbilledligt med at styrke modtagelsen af nyankomne flygtninge, og den arbejder både systematisk og sammenhængende på tværs af forvaltninger.
Bag prisen står Social, børne- og integrationsministeriet, som ud over årets kommune også har udpeget årets nydanske forælder, årets frivillige forening, årets arbejdsplads og årets medarbejder. Sidstnævnte pris gik til Knud Eschen, familiebehandler i afdelingen for Traume- og Torturoverlevere i Psykiatrien i Region Syddanmark. Her har han skabt et tilbud for en gruppe af meget udsatte traumatiserede flygtningefamilier.
Årets nydanske forælder er Helene Hakizimana, Kalundborg. Hun er kåret fordi hun i løbet af sine 12 år i Danmark, har formået at etablere sig som en central figur for nydanske kvinder i Kalundborg. Det har hun bl.a. gjort ved at oprette en kvindeforening, hvor lokale kvinder mødes på tværs af etniske og kulturelle skel.
Jobindex er kåret til årets arbejdsplads fordi de arbejder målrettet og vedholdende med at sikre job til nydanskere bl.a. igennem jobdatabasen eksportjob.dk, der forbinder højtuddannede nydanskere med eksportvirksomheder.
Og Spillerforeningen, interesseorganisation og fagforening for fodboldspillere på eliteplan, blev valgt til årets frivillige forening, fordi den med projektet Arena Spartacus har skabt et foreningstilbud til børn og unge i udsatte boligområder, så de kan blive inkluderet i foreningsfællesskabet.
bi
I 2013 har Social- og Integrationsministeriet modtaget i alt 66 indstillinger til de fem kategorier for Integrationsprisen 2013. Ministeren har udpeget de fem vindere ud fra i alt 15 nominerede, som blev valgt af en uafhængig dommerkomité.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.