dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Ankestyrelsen ind:
Beskæftigelseskrav måske diskriminerende for boligsøgende med handicap

HELSINGØR: De næste tre år er handicappede, hvoraf et flertal er på førtidspension og andre ydelser, afskåret fra at få en bolig i Helsingørs to største boligområder pga af beskæftigelseskrav for at få en lejlighed. Om dét er udtryk for diskrimination bliver Ankestyrelsen nu bedt om at se på efter en klage fra byrådsmedlemmer fra Enhedslisten og Alternativet, skriver sn.dk.

Byrådsmedlemmerne mener at, fx førtidspension pga handicap netop er tildelt, fordi man ikke er arbejdsdygtig, og at Helsingør Kommune og byrådet, med dets aftale om beskæftigelseskrav i forbindelse med tildeling af bolig, har handlet i strid med FN’s Handicapkonvention.

Ankestyrelsen har ikke tidligere været inde i en lokal sag om boliganvisning i forhold til Handicapkonventionen, men ifølge avisen har både byret og landsret tidligere behandlet en anden sag anlagt mod boligselskabet af en gruppe beboere med udenlandsk baggrund, der mente sig opsagt pga ghettolovgivningen. Begge retsinstanser frikendte boligselskabet, men Procesbevillingsnævnet har givet tilladelse til prøvelse ved Højesteret. Lignende sager kører andre steder i landet.

cwa

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.