Borgmestre ser gerne flere ukrainere blive

Der er kommet over 30.000 ukrainere til Danmark efter Ruslands invasion, og selv om regeringen flere gange har sagt, at de på et tidspunkt skal hjem og genopbygge deres hjemland, ønsker en lang række af dem at blive her efter krigens afslutning.

7.500 af de tilkomne har svaret på et spørgeskema fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, og her svarer knap fire ud af ti - 37 procent - at de gerne vil blive.

Hos flere kommuner er indtrykket, at ukrainerne bidrager og gerne tager de job, der er. Derfor vil eksempelvis Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn, ikke have noget imod, hvis flere af dem lykkes med at forlænge opholdet - måske permanent.

- Det er måske en lidt egoistisk holdning at have, for i virkeligheden er det jo vigtigt, at så mange af dem som muligt kommer tilbage til Ukraine og er med til at bygge landet op. Men ud fra en egoistisk synsvinkel tror jeg, det vil være godt for kommunen, hvis en del bliver. Vi har brug for arbejdskraft - som kommune og i vores virksomheder, siger han.

I Faaborg-Midtfyn er 321 ukrainere blevet visiteret til en bolig.

17.126 af de 30.000 ukrainere, der er kommet til Danmark, er voksne over 18 år, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter en særlov. Det er dog langt fra sikkert, at de, der ønsker det, kan blive. De har lige nu opholdstilladelse som følge af særloven, men den udløber på et tidspunkt, og så skal de formentlig søge om at få lov at blive på linje med andre nationaliteter.

Der er også en mulighed for, at de kan blive i kraft af tilknytningen til det danske arbejdsmarked.

Stort behov

I Vejle Kommune, hvor Jens Ejner Christensen (V) er borgmester, er 652 ukrainere visiteret til en bolig. Ifølge ham er en stor hjælp for de ukrainere, der er kommet til Vejle, at der allerede inden krigen boede en del ukrainere i kommunen - mellem 300 og 500, som arbejder i industri, landbrug og skovbrug.

Det har bidraget til at skabe et større netværk for de nytilkomne, siger borgmesteren.

- Vi tager positivt imod al arbejdskraft. Vi har rigtig mange industrivirksomheder, en plejesektor og en hotelbranche, der efterspørger det.

- Så vi har egentlig masser af jobopslag og stillinger, som man med en ret lille omskoling og nogle få sprogkundskaber kan komme ind i, siger Jens Ejner Christensen, der dog har et indtryk af, at de fleste i Vejle ønsker at returnere til hjemlandet, når de kan.

I undersøgelsen svarer 40 procent, at de ønsker at blive i Danmark, indtil krigen er slut, eller sikkerhedssituationen tillader dem at vende hjem.

Også traumer

I Frederikshavn konkluderer borgmester Birgit Hansen (S) her snart et år efter invasionen, at det overordnet er gået godt. Mange ukrainere er kommet i job i den nordjyske kommune, og civilsamfundet har trådt til.

- De har stor motivation for at bidrage og tager også gerne et job langt fra det, de arbejdede med i deres hjemland.

Men hun minder også om, at integrationen ikke på nogen måde er en nem proces.

- Vi skal huske at tale om, at nogle af dem har det svært. Nogle af dem er traumatiserede, og nogle har mistet. For os er det nye borgere med alt, hvad det indebærer. Derfor er det vigtigt at sige, at der også er nogle udfordringer.

I en pressemeddelelse kommenterer udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) ikke direkte på ukrainernes lyst til at blive. Men han glæder sig over, at integrationsopgaven ifølge ham er blevet løftet fornemt i kommunerne.

- Det er godt for Danmark og ukrainerne. Og det er også godt for Ukraine, hvis de fordrevne vender hjem med forbedrede sprogkundskaber og nye kompetencer, når der forhåbentlig en dag bliver fred.

/ritzau/