dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Byrådsflertal afviste advokatundersøgelse af Muhs

Venstre, som har absolut flertal i Nyborg, stemte nej til undersøgelse af, om borgmesteren har brudt loven.

NYBORG: Der kommer ikke nogen advokatundersøgelse af, om Nyborg-borgmester Kenneth Muhs (V) har brudt styrelsesloven, da han i 2021 undlod at videregive oplysninger fra borgerrådgiveren om problemer på det specialiserede socialområde til hele byrådet. Det blev afgjort på byrådsmødet tirsdag aften, skriver Fyens Stiftstidende.

Forslaget om en uvildig undersøgelse kom fra Socialdemokratiet, efter at flere jurister i medierne har vurderet, at borgmesteren burde have informeret byrådet. Derimod har Nyborg Kommune og KL begge tidligere vurderet, at Kenneth Muhs ikke brød loven.

Venstre sidder på 14 af de 25 pladser i byrådet, så selv om Kenneth Muhs selv var inhabil i sagen, var der stadig et intakt Venstre-flertal, som kunne nedstemme forslaget. De øvrige partier stemte for.

Forældre tog ordet

To forældre fra gruppen "Svigtet i Nyborg" tog ordet før behandlingen af sagen og sagde, at de ville betragte det som mangel på respekt for deres børn og familier, hvis undersøgelsen ikke blev vedtaget.

- Hvad er det, I ønsker at fortie? Og hvis det var jer, der havde et barn med særlige behov, og jeres retssikkerhed der var blevet krænket, ville I så ikke ønske den her sag undersøgt til bunds, spurgte Kenneth Markvadsen ifølge Nyborg Avis.

Derimod kaldte flere venstrepolitikere det ifølge Fyens Stiftstidende en usmagelig personhetz og opfordrede til hellere at skabe arbejdsro for personalet.

Socialdemokratiet, SF og De Konservative bebudede, at de nu vil rette en samlet henvendelse til Ankestyrelsen om sagen.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/byraadsflertal-afviste-advokatundersoegelse-af-muhs

GDPR