dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Dagpengereform fik ikke flere i job

Den halverede dagpengeperiode har fået mindre end en pct. af de ledige hurtigere i job, end de kom med fire års ret til dagpenge
11. SEP 2014 5.59

Dagpengereformen har ikke haft den ønskede effekt, viser en ny rapport SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har lavet for Beskæftigelsesministeriet.

- Man har stirret sig lidt blind på den stigning, der er til sidst i dagpengeperioden og troet, den dækkede over flere personer, end det virkelig var, siger SFI-forsker Anders Bruun Jonassen, der har lavet rapporten til Avisen.dk.

Han mener, at politikerne dengang overfortolkede den stigning i antallet af arbejdsløse, der skaffede sig arbejde, lige før eller lige efter de faldt ud.

Udbud og efterspørgsel
Men ifølge rapporten er problemet ikke, at de ledige mangler motivation til at søge arbejde, men at der er en tæt sammenhæng mellem ledighed og efterspørgsel på arbejdskraft.

- Generelt viser udviklingen på dagpengeområdet, at arbejdsløse midt i en økonomisk krise ikke kommer i arbejde, bare fordi deres ydelse stopper, skriver beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til Avisen.dk. Hun mener, at rapporten igen understreger, at det er vigtigt, at regeringen har sikret en bedre og klogere indfasning af dagpengereformen.

- Vi har foreløbig sikret cirka 40.000 mennesker ret til forsørgelse og har brugt over 3 milliarder kroner på at hjælpe mennesker med opbrugt dagpengeret. Alternativet havde været, at mange mennesker var faldet ud af dagpengesystemet og havde stået helt uden offentlig forsørgelse efter to år, skriver Mette Frederiksen.

Venstrefløjen fik ret
Men arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet mener, at SFI-rapporten sætter regeringen endnu mere under pres. Og på venstrefløjen, der stemte imod i 2010, lyder et 'hvad sagde vi' til rapportens resultat.

Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører for SF, siger til Avisen.dk, at han aldrig har troet på den borgerlige dagpengereform. For selvom der er 134.000 arbejdsløse, har samfundet ikke 134.000 ledige stillinger.

Arbejdsmarkedsordfører Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance mener, at den nuværende regerings forskellige tiltag for de 41.000, der er faldet ud af dagpengesystemet, gør det umuligt at sige, om den oprindelige tanke var god nok.

 

kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/dagpengereform-fik-ikke-flere-i-job

GDPR