dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Direktørkontrakter uden tillæg og gyldne håndtryk

KORT NYT
27. APR 2016 12.06

SYDDANMARK: Det skal være slut med dyre direktørkontrakter i Region Syddanmark, lød det ved årets begyndelse samstemmende fra regionsrådsformand Stephanie Lose (V) og regionsdirektør Jane Kraglund efter en fem mio. kr. dyr afskedigelse af sundhedsdirektør Jens Elkjær et par måneder forinden.

Om det er dyrt eller ej er en smagssag, men de to seneste direktøransættelser i Region Syddanmark, der får virkning fra 1. maj, er sket uden de vanlige løntillæg og uden adgang til store gyldne håndtryk i tilfælde af fyring, skriver Lokalavisen Fredericia på baggrund af en aktindsigt.

Ifølge avisen vil begge de to nye koncerndirektører Rikke Vestergaard og Jens Winther Jensen få en månedsløn på 131.011 kr. plus et pensionsbidrag på 26.805 kr., så den samlede udbetaling til hver af dem bliver på 158.006 kr. om måneden. Den afskedigede sundhedsdirektør Jens Elkjær fik en grundløn på 73.001 kr. men med fem tillæg på mellem 2.727 og 25.047 kr. oveni landede beløbet på over 150.000 kr. hver måned, skriver Lokalavisen Fredericia.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/direktoerkontrakter-uden-tillaeg-og-gyldne-haandtryk

GDPR