dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Erhvervsfolk skal hjælpe ledige unge i arbejde

AARHUS: Jobcenter Aarhus indgår samarbejde med mentorordningen Bryd Unges Ledighed NU for at matche unge med erhvervsledere, oplyser kommunen. Mentorerne skal med råd og vejledning hjælpe unge - der af forskellige årsager har svært ved at komme i gang - videre i praktik, job eller uddannelse. Erhvervsmentorordningen går officielt i gang den 1. oktober, og mået er, at Bryd Unges Ledighed NU skal skabe 130 mentorforløb i løbet af det næste halvandet år.

- Jeg vil gerne opfordre erhvervsledere i Aarhus til at investere tre timer om måneden i tre måneder på at mødes med en ung. Dette skal være med til at opkvalificere de unge og fremover give virksomhederne den arbejdskraft, de skal bruge, siger professor, dr. scient. Flemming Besenbacher, der er frontfigur for ordningen i Aarhus.

Et pilotprojekt fra nordsjællandske kommuner viser, at syv ud af ti unge enten er i gang med uddannelse, job eller praktik efter fire måneders mentorforløb. Og ni ud af ti af dem er også i job eller uddannelse 1-3 år efter afslutning af mentorforløbet. Indtil nu er over 800 unge blevet henvist til mentorordningen siden 2011 og over 500 erhvervsledere rundt om i landet er lige nu tilknyttet. Bryd Unges Ledighed NU er et offentligt-privat samarbejde, der indtil videre inkluderer 22 kommuner med erhvervsledere landet over. 

dc

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/erhvervsfolk-skal-hjaelpe-ledige-unge-i-arbejde

GDPR