dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Afregningspris for lav:
Esbjergs største private leverandør af ældremad stopper

KORT NYT10. MAR 2023 10.44

ESBJERG: Omkring 1.000 ældre borgere, svarende til knap halvdelen af dem der er visiteret til ældremad i Esbjerg Kommune, har siden starten af 2021 modtaget mad fra Marina Trafikbar. Dermed er virksomheden den største private madleverandører i kommunen, men den tid er nu snart slut, da samarbejdet vil blive afviklet over de næste tre måneder, skriver JydskeVestkysten

Marina Trafikbar har opsagt samarbejdet, da udgifterne ikke længere kan dækkes af afregningsprisen. Borgernes egenbetaling er fastsat til 57 kr. Sidste år vedtog byrådet et ekstraordinært tilskud på tre kr. til leverandørerne. Det frafaldt dog ved årsskiftet, hvorfor leverandørerne efter en prisregulering nu får 59,51 kr. pr måltid. Det har altså ikke været nok for Marina Trafikbar. At det er kommet så vidt, at kontrakten er opsagt, uden kommunen har hørt noget, frustrerer Michael Harbøll (S), der er medlem af Sundhed & Omsorgsudvalget.

- Sidste år godkendte vi en ekstrabevilling som en lille, kommunal hjælp, fordi det hele ikke hang sammen, og jeg synes, man kan sige sig selv, at det vil afregningspris og de faktiske udgifter heller ikke gør i år, når den nye afregningspris er mindre. I det politiske udvalg blev vi lovet, at problematikken ville blive fulgt tæt, og at vi ville blive holdt informeret, og jeg er selvfølgelig ikke tilfreds med, at vi først får besked, når en leverandør har trukket sig, siger han.

Med opsigelsen samarbejdet har de ældre udover kommunen selv mulighed for at vælge Årre Kro og Det Danske Madhus, som madleverandør.

amp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.