dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Asylcenter. Jacob Ehrbahn/Polfoto.

EU-rabat skal dække asylstigninger

Regeringen vil betale de øgede asyludgifter med en mia. kroner fra Danmarks rabat på EU-medlemskab
10. NOV 2014 13.33

Op mod en milliard kroner fra Danmarks tilbagebetalte kontingent til EU kommer nu ind i finanslovsforhandlingerne til finansiering af de ekstra asyludgifter. Det erfarer DR Nyheder.

Modellen forventes at blive smidt på bordet mandag aften, når udviklingsminister Mogens Jensen (S) deltager i finanslovsforhandlingerne.

Pengene kommer fra den såkaldte EU-refusion, der kommer efter en korrektion i EUs regnemetoder. Her har Danmark de seneste år betalt for meget til EU, mens blandt andet Storbritannien har betalt for lidt og nu får en ekstraregning.

Mindre pres på ulandsbistand
Med EU-milliarden som en del af finansieringen til asyludgifterne bliver trykket dermed lettet på ulandsbistanden. For her havde SR-regeringen lagt op til, at de skulle hentes 2,5 ekstra milliarder til den øgede flygtningestrøm.

SR-regeringen og SF og Enhedslisten er i disse dage gået ind i de afgørende forhandlinger om næste års finanslov, og netop de to partier har tidligere foreslået regeringen at bruge den såkaldte EU-milliard som medfinansiering til asyludgifterne.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/eu-rabat-skal-daekke-asylstigninger

GDPR