dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Fælles nordjysk ønskeliste til statslige arbejdspladser

Nordjyske kommuner vil råbe Christiansborg op med et samlet udspil til udflytning af statslige arbejdspladser

Fem nordjyske kommuner har lavet et fælles udspil til, hvilke statslige arbejdspladser, de mener, der bør og kan flyttes til Nordjylland. Ifølge Rebild Kommunes borgmester, Leon Sebbelin (R), er det vigtigt, at kommunerne står sammen.

- Det eneste, vi ikke får ud af et hundeslagsmål mellem alle de nordjyske kommuner, det er statslige arbejdspladser, for så dør det i alt muligt andet fnidder-fnadder, siger Leon Sebbelin til DR Nordjylland

Et enkelt konkret ønske
Rebild, Vesthimmerland, Hjørring, Jammerbugt og Thisted kommuner har lavet et samlet udspil, hvor GEO-data-styrelsen er det eneste konkrete forslag om en statslig arbejdsplads, nordjyderne gerne vil have fingrene i. De resterende forslag er holdt i overordnede emner. Dog er målet med udspillet ganske klart - det handler om at trække job til regionen.

- I Rebild Kommune vil vi gerne lægge grundstykke til nogle statslige arbejdspladser. Men skulle arbejdspladserne komme til at lægge i nabokommunen, håber jeg, at medarbejderne vil bosætte sig her i Rebild, siger Leon Sebbelin.

Del af et landsdækkende udspil
Rebild-borgmesteren håber derfor, at politikerne på Christiansborg vil være lydhøre for det samlede, nordjyske udspil.

- Succeskriteriet må være, at der nu sker noget. At det ikke som så mange gange før ender i lidt mindre forsøg, men at vi får en plan, siger Leon Sebbelin.

Det nordjyske forslag er end del af det landsdækkende forslag, som er udarbejdet af de 20 kommuner, der arbejder sammen i foreningen Danmark på Vippen. Det samlede udspil skal præsenteres til en høring på Christiansborg til september.

pv


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/faelles-nordjysk-oenskeliste-til-statslige-arbejdspladser

GDPR