dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Færre ufaglærte forældre - flere ufaglærte børn

Hver anden ung med ufaglærte forældre får ikke en uddannelse, men der er i dag langt færre ufaglærte forældre end tidligere

Nye tal viser, at omkring hver anden ung med ufaglærte forældre får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. I 1990'erne lå andelen af mønsterbrydere på 60 pct., hvilket gennem 00'erne faldt til ca. 50 pct. Nu er der imidlertid små tegn på, at flere unge bryder den sociale arv.

Andelen af mønsterbrydere steg 2 procentpoint fra 2014 til 2015. Så omkring 52 pct. af de 25-årige, der er vokset op med ufaglærte forældre, havde fuldført mindst en ungdomsuddannelse 1. januar 2015. Det oplyser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Mønsterbrydere er her defineret som andelen af de 25-årige, hvis forældre var ufaglærte, da den 25-årige var 16 år, og som har fuldført enten en ordinær uddannelse, dvs. en gymnasial, erhvervs - eller videregående uddannelse.

Det er altså lidt mere end hver anden ung med ufaglærte forældre, der får en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i dag. Det skal ses i lyset af, at antallet af 25-årige med ufaglærte forældre er faldet markant.

Antallet af 25-årige med ufaglærte forældre er reduceret fra knap 34.000 i 1990 til 8.000 i 2015, dvs. med over 75 pct.

Blandt unge, hvor mindst en af forældrene havde en gymnasial eller faglært uddannelse, er andelen, der ikke har fuldført en uddannelse udover grundskolen markant mindre. Andelen af unge uden uddannelse er omtrent halvt så stor blandt unge med faglærte forældre, som blandt unge med ufaglærte forældre. Forskellen skærpes yderligere, når man ser på børn af forældre med en videregående uddannelse.

rp

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/faerre-ufaglaerte-foraeldre-flere-ufaglaerte-boern

GDPR