
LOLLAND / AABENRAA: Det er slut med at modtage de migranter og flygtninge, der kommer med færgen fra Puttgarden, i Rødbyhavn i denne omgang. Modtagelsescentret i Havneskolen er torsdag eftermiddag blevet lukket, oplyser Dansk Folkehjælp ifølge Folketidende.dk.
Oplysningen bekræftes af Lolland-Falster Brandvæsen, der repræsenterer Lolland og Guldborgsund kommuner og Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i Beredskabet.
- Den del af indsatsen er i princippet afsluttet. Modtagelsescentret er lukket i henhold til aftale med både politiet og kommunens ledelse. Den sidste flygtning forlod stedet i formiddags, siger Bjarne Larsen fra Lolland-Falster Brandvæsen til Ritzau.
Ansvaret for modtagelsen af flygtninge er overgivet til Udlændingestyrelsen, skriver Dansk Folkehjælp i en pressemeddelelse.
- Der er derfor ikke længere behov for at opretholde et midlertidigt modtagecenter i Rødbyhavn, siger generalsekretær i Dansk Folkehjælp Klaus Nørlem.
- Vi beder alle frivillige holde sig klar, såfremt myndighederne igen anmoder om vores assistance til indkvartering af flygtninge.
- Beredskabet har over for Udlændingestyrelsen påpeget, at Dansk Folkehjælp stiller sig til rådighed, hvis der igen skal etableres midlertidige modtagecentre for flygtninge eller andre relevante opgaver, siger han.
Generalsekretæren kan også berettet, hvordan flygtningene pakkede deres ting sammen, og i private biler blev kørt væk og videre på deres rejse.
Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi er der stadig personer i modtagelsescentret i Padborg, men også her er indsatsen 'stort set' færdig. De fleste af personerne i modtagelsescentret har ifølge politiet søgt mod København i tog.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.