dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Førtidspensionsreform hjælper få ledige i job

Kun godt 60 ud af 2367 ledige er kommet i arbejde efter at have været igennem et ressourceforløb, viser ministeriets tal
4. JUL 2016 6.48

Kun 2,6 pct. af de ledige, som foreløbig har afsluttet de såkaldte ressourceforløb, der blev indført med den daværende SRSF-regerings førtidspensionsreform, er efterfølgende kommet i arbejde, skriver Information.

Det viser en ny opgørelse fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) til Folketingets Beskæftigelsesudvalg. Opgørelsen viser, hvordan det går med forsøget på at få svage ledige tilbage i beskæftigelse gennem ressourceforløbene.

Det svarer til godt 60 personer ud af 2367, der frem til udgangen af november 2015 havde afsluttet et ressourceforløb. Godt 43 pct. af dem er kommet på førtidspension og knap 9 pct. på såkaldt selvforsørgelse.

Reformen trådte i kraft den 1. januar 2013, hvorefter ingen under 40 år - som udgangspunkt - skal have førtidspension. I stedet skal de og andre svage borgere over 40, i første omgang have tilbudt et ressourceforløb, der på sigt hjælper dem i arbejde eller i gang med en uddannelse.

Et ressourceforløb kan vare fra et til fem år og skal i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes mål og behov.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/foertidspensionsreform-hjaelper-faa-ledige-i-job

GDPR