Socialminister vil give kommunerne friere hænder

Regeringen præsenterede i sidste uge ti nye sociale mål, der sætter retningen for socialpolitikken fremover, og med et overordnet fokus på at få flere i arbejde og færre på overførselsindkomster kunne det nemt lyde som gammel vin på nye flasker, men den udlægning er socialminister Karen Ellemann (V) ikke enig i.

- Det er helt nyt, at der kommer til at være en fast årlig socialpolitisk redegørelse, hvor vi kan følge op på, hvad der virker. Vi har valgt ikke at sætte nogle absolutte mål, og så fokuserer vi på målgrupper, der rent faktisk er målbare, fortæller ministeren til dknyt.

Især de manglende absolutte mål er blevet kritiseret af blandt andre Rådet for Socialt Udsatte, der kalder det mangel på ambition, at der 'hverken er et målår eller konkrete mål for, hvor meget tingene skal stige eller falde,' men det fremhæver ministeren som en absolut styrke ved de nye sociale mål. 

- Kommuner er forskellige, og mennesker er forskellige, og derfor er det vigtigt, at det er retningsgivende og ikke absolutte mål. Jeg tror på, at målene kan blive en mere forankret del af den socialpolitiske hverdag rundt omkring i landet, ved at de er retningsgivende, siger hun.

Katalysator for videndeling
Socialministeren lægger overfor dknyt ikke skjul på, at hun er ambitiøs omkring de nye mål. Hun forklarer, at hun ønsker et opgør med den måde, 'systemet møder mennesket' på. 

- Frem for bare at hive lovparagraffer ned fra hylden skal sagsbehandlere være bedre til at kigge på det individuelle menneskes potentiale og ressorucer, forklarer hun uden at uddybe, hvordan det vil skulle foregå i praksis. For det er nemlig hele pointen.

- Der er ikke en fast formel, man kan sætte ned over enhver kommune. De skal lokalt finde ud af, hvordan ressourcerne bruges bedst, og hvilke metoder der virker, siger hun til dknyt.

Og her har hun alligevel tænkt sig at blande sig. I regeringens publikation '10 mål for Social Mobilitet - Fordi alle kan' lægges der stor vægt på, at der skal videndeles på tværs af kommunerne, og med egne ord vil socialministeren være med som 'katalysator' for at få udbredt det, der virker.

Udvidede sociale mål
Ca. 55.000 borgere var omfattet i den tidligere regerings sociale 2020-mål, og Karen Ellemann bryster sig af, at det tal i de nye mål er steget til 143.000, da de bl.a. også omfatter borgere med handicap og psykisk sygdom. 

- Jeg ville være ked af ikke at sætte sociale mål for mennesker med handicap og psykisk sygdom. Det skal ikke kun handle om dem med de sværeste sociale problemer, det skal handle om alle dem, som får hjælp fra systemet. Alle, der har potentialet til det, skal have redskaberne til at udvikle sig og mestre eget liv, siger hun til dknyt.

Hun påpeger, at handicaporganisationerne selv har efterspurgt hjælp til at få flere i arbejde, og at Det Centrale Handicapråd har lavet en analyse af, hvilke fordomme og barrierer der forhindrer handicappede i at få et arbejde.

Ingen pisk
I begyndelsen af maj viste en aktindsigt, Nordjyske havde fået i 95 kommuner, at 65 borgere er døde, mens de har været i gang med et ressourceforløb, men Karen Ellemann ønsker ikke at forholde sig til, om det kan være et tegn på, at buen i forvejen er spændt hårdt nok.

- Jeg kender ikke de tal, du dér henviser til. Jeg forholder mig til den tilgang, mennesker i forskellige socialt udsatte positioner oplever. Jeg tror på, at mange ting kan lykkes meget bedre, hvis alle aktører i det offentlige tager udgangspunkt i den enkeltes værdi og behov.

Så du frygter ikke, at både somatisk og mentalt syges situationer forværres?

- Jamen, du antager, at det her er nogle onde mennesker, der kommer med en pisk, og så vil de bare piske folk ud på arbejdsmarkedet. Det er den tilgang, vi gerne vil gøre op med. Det er så vigtigt, at man ude i den kommunale sagsbehandling har en helhedsorienteret tilgang til tingene. At der er fokus på at være i dialog med de mennesker, det handler om, og på deres potentiale og ressourcer, siger ministeren til dknyt.