Budget 2025:
Folkeskolerne får flere penge, men bliver skolerne bedre?

De danske folkeskoler kan se frem til flere penge i 2025. Kommunerne har nemlig samlet set afsat 42,53 mia. kr. på budgetterne, hvilket er ca. 2 mia. kr. mere, end der blev afsat i budgetterne for 2024. 

Generelt har folkeskoleområdet fået tilført flere midler gennem årene, og det er der en god forklaring på, hvis man spørger professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh.

- Folkeskoleudgifter er typisk sværere at ændre, fordi udgifterne ofte drives af den eksisterende skolestruktur. Hvis man ikke ændrer på skolestrukturen, vil udgifterne forblive de samme og endda stige, fordi man har de samme lærere, der skal have mere i løn, siger han til DK Nyt.

Han understreger, at det er komplekst at ændre skolestrukturen, og ofte også kun sker, når udgifterne presses så meget, at der er et behov for at lave besparelser.

Færre elever, højere udgifter

Og selv om mange forældre og børn kan glæde sig over, at der år for år bliver afsat flere penge til folkeskolerne, er det ikke ensbetydende med, at eleverne får mere undervisning og trivsel for pengene. 

I takt med de stigende budgetter har klassekvotienten også været faldende på tværs af landet. Tilbage i 2019 lå den på 21,4 elever i gennemsnit pr. klasse, mens den ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik lå på 20,9 i 2023.

- Hvis du i en kommune har et faldende børnetal, men du ikke ændrer skolestrukturen, så udmønter det sig næsten altid i færre børn i klasserne, mens du har stigende udgifter på tværs af skolen til bl.a. lærernes løn, forklarer Per Nikolaj Bukh.

Med udgangspunkt i et tænkt eksempel har vi 20 elever i klassen, og det falder til 18 elever året efter. Nedgangen i elever betyder, at skolen bliver ti pct. dyrere pr. elev, og det er ifølge Per Nikolaj Bukh “en relativ stor fordyrelse”.

Hvis en gennemsnitlig kommune bruger 300 mio. kr. på folkeskolen om året, og klassekvotienten falder fra  20 til 18 elever, vil det være en fordyrelse på 30 mio. kr.

- Mange forældre synes, at det er rart med små klasser, og kritikken går tit på, at de ikke synes, at det er godt med 24 til 25 elever i klassen. Men hvis man har 20 elever i klassen, vil man ikke brokke sig, og hvis man går ned på 18 elever i klassen, vil man ikke føle, at elevernes oplevelse af folkeskolen er blevet meget bedre, men den er blevet markant dyrere, siger han.

Specialundervisning og tolærerordning

En anden forklaring på, at folkeskolerne har fået tildelt flere penge, er de stigende udgifter til specialundervisning.

Per Nikolaj Bukh advarer mod det, han kalder en negativ spiral, som kommunerne kan ende i.

- Hvis man som kommune bruger for få penge på almenundervisning, kan man have svært ved at rumme børn med specialbehov i den almene skole, og så kommer de måske på en specialklasse til 400.000 kr. pr. elev. Så fosser pengene bare ud, og man har endnu færre penge til den almene skole, siger han.

En anden løsning, som Per Nikolaj Bukh også advarer imod, er tolærerordning, som mange kommuner gennem årene har afprøvet.

Han mener, at en dobbeltlærerdækning, som derved også er dobbelt så dyr, nødvendigvis ikke er dobbelt så god.

- I nogle kommuner udmønter man det meget firkantet. Man har måske besluttet, at der skal være to lærere i 50 pct. af undervisningen i alle 0.-3. klasser. Men hvis alle de søde børn i 2.A sidder helt stille og tager imod undervisningen uden problemer, men der er en problematik i 5.A, som kunne løses af dobbeltdækning i en periode, kan du ikke gøre noget, for du må ikke flytte den lærer, forklarer han og afslutningsvis understreger:

- De kommuner, hvor man får mest for pengene, er dem, hvor man giver pengene ret frit til almenskolerne og tør stole på, at skolerne bruger pengene rigtig.