dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Fortrinsret til langtidsledige for en tid

Kommunale ledere kan pålægges at ansætte kvalificerede langtidsledige i akutjob frem for bedre egnede
KORT NYT
30. NOV 2012 11.12

KØBENHAVN: Ledere med ansvar for at ansætte folk i offentlige akutjob kan blive pålagt at ansætte en langtidsledig, der er i fare for at miste retten til dagpenge. Den langtidsledige skal være kvalificeret til stillingen, men behøver ikke at være den bedst egnede i ansøgerfeltet, fastslår Beskæftigelsesministeriet i et brev til Københavns Kommune, som Berlingske har fået aktindsigt i.

Kommunen har indtil videre ikke givet sine ledere en sådan instruks, men hvis målet om 300 ansatte i akutjob ud på foråret mod forventning ikke ser ud til at kunne nås, er overborgmester Frank Jensen (S) klar til 'at drøfte, om lederne i kommunen skal instrueres om, at alle opslåede akutjob i videst muligt omfang skal besættes med en ansøger fra målgruppen'.

Ifølge professor i arbejdsret ved Aarhus Universitet, Ole Hasselbalch, gør loven om akutjob 'det okay at ansætte den mindre egnede end den mere egnede. Man løser et socialt problem ved at bryde med dansk offentlig rets almindelige principper.' Både DJØF og Foreningen af Socialchefer har forståelse for, at man i en tidsbegrænset periode vægter det sociale ansvar til fordel for de langtidsledige. Også beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) roser Københavns Kommune: 'Det lyder rigtig fornuftigt at give de langtidsledige fortrinsadgang til de opslåede akutjob i videst muligt omfang,' siger hun .

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/fortrinsret-til-langtidsledige-for-en-tid

GDPR