FREDERICIA: Fredericia Kommune er som eneste kommune i Danmark inviteret med til at deltage i udviklingen af en europæisk borgmesterpagt, som skal udvikle ældrevenlige omgivelser i alle dele af samfundet.
Social og Omsorgsudvalget har tilsluttet sig 'Borgmesterpagt for demografisk udvikling - mod et ældrevenligt Europa'. En pagt som Fredericia Kommune igennem de seneste to år selv har været med til at udvikle og præge - ved bl.a. at vinde to europæiske priser for udviklingen af ældreplejen i 'Længst Muligt I Eget Liv', oplyser komunen.
- Vi vil gerne fastholde og udbygge vores position med rehabilitering af ældre borgere for at holde dem fysisk aktive, selvhjulpne og længst muligt i eget liv. Med borgmesterpagten kan vi løfte kvaliteten af vores velfærd og den rehabiliterende tilgang til også at omfatte det omkringliggende samfund, siger borgmester Jacob Bjerregaard (S).
Der er tale om en europæisk borgmesterpagt, der samler alle lokale, regionale og nationale myndigheder, som ønsker at implementere og dele initiativer, der understøtter aktive, sunde og uafhængige liv så længe som muligt.
- Vi har rigtig meget at give til mange af de andre lande, hvor offentlig ældrepleje er stort set ikke eksisterende. Samtidigt er vi også nysgerrige på initiativer, der kan inspirere os til nytænkning og videreudvikling af Længst Muligt I Eget Liv-tankegangen i Fredericia Kommune, siger udvalgsformand Henning Due Lorentzen (S).
AGE Europe er initiativtager og leder af det konsortium bestående af 29 partnere - kommuner, forskningsinstitutioner og interesseorganisationer - som igennem de sidste to år har udviklet pagten.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.