dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Frit-lejde-aktioner for socialsnyd går ikke

Struer stopper nu med den type aktioner, som ifølge tilsynet er i strid med både kommunalfuldmagt eller retssikkerhedslov
15. JAN 2013 12.03

STRUER: I sommer gav Struer Kommune frit lejde i juli måned til folk, der havde begået socalbedrageri: De kunne frit melde sig uden at det ville få tilbagevirkende konsekvenser. Men det går ikke.

Beskæftigelsesministeriet gjorde i oktober Statsforvaltningen Midtjylland opmærksom på aktionen, og tilsynet pegede over for kommunen på kommunalfuldmagtsreglerne, der som hovedregel forhindrer, at en kommune 'uden lovhjemmel kan træffe beslutning om at begunstige enkeltpersoner'.

Struer Kommune troede, at aktionen om frit lejde var lovlig, da andre kommuner havde lavet lignende aktioner, og valgte at tjekke fem kommuner med tilsvarende initiativer nærmere: Viborg, Aarhus, Lyngby-Taarbæk og Syddjurs i 2010 samt Hillerød i 2011.

Ifølge Lyngby-Taarbæk Kommune lovede kommunen kun borgerne, at de ikke ville blive politianmeldt, men at de stadig hæftede for de ydelser, der blev modtaget med urette.

Viborg Kommune traf beslutning om frit lejde i byrådet uden at spørge kontrolgruppen til råds. Kontrolgruppen gjorde efterfølgende byrådet opmærksom på, at frit lejde aktionen var i strid med retssikkerhedsloven - og vejledningen.

Syddjurs Kommune havde ikke undersøgt lovgrundlaget nærmere, men fik heller ikke henvendelser fra pressen eller borgere, som mente, det var ulovligt.

Aarhus Kommune oplyste, at de ingen frit lejde periode havde haft.

Hillerød Kommune oplyste, at kommunen havde haft én aktion frit lejde, men senere blev opmærksomme på, at aktionen var ulovlig, og en ny pressemeddelelse blev derfor trukket tilbage.

Struer Kommune havde I KL ikke fundet nogen, der kendte til andre kommuner, som havde gennemført frit lejde aktioner. En KL-ansat opfordrede kommunen til at trække deres pressemeddelelse tilbage, idet hun hverken mente, der var hjemmel i retssikkerhedsloven eller kommunalfuldmagten til en sådan aktion.

Det fik også Struer til ikke at indrykke flere frit-lejde-annoncer - og der har ingen henvendelser været fra borgere i aktionsperioden.

Foto: Flickr

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/frit-lejde-aktioner-for-socialsnyd-gaar-ikke

GDPR