Man bryder reglerne, når man i Gentofte Kommune har sendt de ældste elever hjem og sat de tjenestemandsansatte lærere, der typisk underviser dem, til at føre tilsyn med de yngste elever under lockouten. Derfor har KL på et møde med repræsentanter fra Lærernes Centralorganisation (LC) besluttet, at kommunen skal betale 50.000 kr. i bøde til LC, oplyser flere medier.
Ifølge reglerne må tjenestemandsansatte lærere ikke påtage sig konfliktramt arbejde under lockouten, da det kan underminere konflikten mellem KL og lærerne.
Gentofte Kommune ændrer nu sin praksis:
- Vi anerkender, at der er behov for at justere praksis, fordi fortolkningerne af, hvordan vi må inddrage de tjenestemandsansatte lærere i forbindelse med lockouten, skal fortolkes anderledes end nogle af vores skoler har gjort. Det beklager vi og ændrer praksis fra på mandag, udtaler skolechef Hans Andresen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.