
KØBENHAVN: Ghettolisten over belastede boligområder indeholder nu 33 bydele, viser regeringens opgørelse. I alt er der kommet 10 nye områder på listen, mens fem er gledet ud. De 10 nye områder ligger i Vejle, Esbjerg, Kolding, Roskilde, Køge, Greve, Fredensborg, Høje-Taastrup og to i København.
Boligminister Carsten Hansen (S) vil ændre kriterierne for at sætte bydele på ghettolisten: - Jeg vil etablere partnerskabsaftaler mellem regeringen, kommunerne og boligselskaberne, så den samlede indsats forstærkes. Derudover vil jeg samle de bedste initiativer i en 'værktøjskasse', så kommunerne kan få et hurtigt og enkelt overblik over de løsninger, der virker. Endelig vil jeg optage forhandlinger med satspuljepartierne om yderligere initiativer, der kan reducere kriminaliteten og øge beskæftigelsen i de udsatte boligområder, siger han.
Borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S) er meget tilfreds med, at regeringen vil styrke sit engagement over for de udsatte boligområder: - Jeg er helt enig i, at de nuværende kriterier ikke er gode nok. I dag er andelen af indvandrere og efterkommere et af kriterierne, og det siger jo ikke i sig selv noget om den sociale udvikling.
bi
Ghettolisten indeholder de boligområder med mindst 1.000 beboere, der opfylder to af tre kriterier:
- 1. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
- 2. Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct., målt som et gennemsnit for de seneste fire.
- 3. Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer pr. 10.000 beboere fra 18 år overstiger 270, målt som et gennemsnit for de seneste fire år.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.