Videomøder mellem borgere og myndigheder udgør et værdifuldt supplement til fysiske møder.
Sådan lyder konklusionen i en analyse fra Digitaliseringsstyrelsen, som blev igangsat med finansloven for 2022 og nu er udkommet.
Analysen skulle undersøge erfaringerne med videomøder og potentialet for at bruge dem i højere grad. Og svaret er klart: Der er ingen grund til at holde sig tilbage på nogen af de otte undersøgte områder med størst potentiale, som er - med antal årlige fysiske og videomøder i parentes:
- Bostøtte (4 mio.)
- Hjemmepleje (118 mio.)
- Jobcentre (2,8 mio.)
- Praktiserende læger: 18 mio.)
- Psykiatri (1 mio.)
- Somatik (10,7 mio.)
- Tolkning (0,3 mio.)
- Udskrivningskonferencer (>100.000)
Især på områderne bostøtte, hjemmepleje, jobcentre, psykiatri og tolkning vurderes der at være et stort potentiale, da videomøder her både giver værdi for borgerne i form af øget fleksibilitet, tryghed og selvstændighed og sparer tid for medarbejderne, særligt transporttid.
Desuden styrker videomøder lige adgang til serviceydelser, uanset om man bor i land- eller byområder, og de kan gøre kommunikation mere overskuelig for socialt og psykisk udsatte borgere.
Forandringsledelse og udstyr
Analysen har fundet 12 ting, der skal være styr på før en øget anvendelse af videomøder. De falder i tre grupper: brugervenlig teknik og support, ledelsesfokus og omstilling af faglighed samt styr på datasikkerhed og lovgivning.
Især vedvarende fokus på forandringsledelse i organisationerne er vigtig, da arbejdsgange og faglighed skal tilpasses brugen af videomøder. Er det på plads, og har borgerne dette rette udstyr og kompetencer, er hverken jura eller teknologi til hinder for øget anvendelse.
Ifølge analysen viser erfaringen, at selv skeptiske borgere og medarbejdere bliver glade for videomøder, når de først er kommet i gang. Men nogle møder holdes bedst fysisk, og især første møder bør foregå fysisk, så der er dannet en relation forud for videomødet.
Analysen kan læses her.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
