DK Nyt
DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger
Gladsaxe ansætter ny social- og sundhedsdirektør
Gitte Bylov Larsen tiltræder i Gladsaxe 1. august.
Foto: Gladsaxe Kommune

Gladsaxe ansætter ny social- og sundhedsdirektør

Ny direktør kommer fra chefjob i Rudersdal.
28. JUN 2021 8.30

GLADSAXE: 44-årige Gitte Bylov Larsen er ansat som ny social- og sundhedsdirektør i Gladsaxe fra 1. august, oplyser kommunen.

Gitte Bylov Larsen kommer fra en stilling som områdechef for Social og Sundhed i Rudersdal.

Her har hun de seneste seks år blandt andet stået i spidsen for en omorganisering af det samlede voksenområde. Målet var at skabe en åben og inddragende organisation, som arbejder for at skabe sammenhængende borgerforløb med udgangspunkt i den enkelte borgers behov.

Før det var hun i ti år leder og kontorchef i Socialforvaltningen i Københavns Kommune og har også tre års erfaring som fuldmægtig i Kriminalforsorgen.

Jobbet som social- og sundhedsdirektør blev ledigt, fordi den hidtidige direktør, Ulrich Schmidt-Hansen, fra 1. april blev kommunaldirektør. Siden har beskæftigelses- og socialchef Katrine Birk været konstitueret i stillingen.

Gitte Bylov Larsen er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Hun bor i Rødovre sammen med sin mand og har tre døtre på 17, 14 og 9 år.

ak