
GULDBORGSUND: Sager hvor borgere opgiver forkerte oplysninger, og dermed uretmæssigt modtager ydelser fra kommunen, er en udfordring som Guldborgsund Kommune har taget hånd om.
Kommunen nedsatte i 2022 en kontrolgruppe, og alene i det år har kontrolgruppen fundet fejl i oplysninger, der er givet til kommunen i forbindelse med ansøgninger om ydelser, til en samlet værdi af 4.3 millioner kroner.
- Kontrolgruppen arbejder tværgående med alle afdelinger internt i kommunen og har samtidig et tæt samarbejde med andre offentlige myndigheder. Netop dette tværgående arbejde er med til at sikre, at det er de rette borgere, der modtager kommunens ydelser, fortæller René Christensen (DF) der er formand for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget.
Samarbejdet med alle interne afdelinger betyder at flere systemer kan sammenkøres, og det gør det muligt at opfange uregelmæssigheder, hvor der er tale om uretmæssig udbetaling til en borger. Hvis en borger har modtaget ydelser på et forkert grundlag og med fuldt overlæg kan der komme et krav om tilbagebetaling og en politianmeldelse for socialt bedrageri.
- Vi skal passe godt på borgernes penge og opstår der situationer hvor borgere uberettiget har modtaget ydelser fra Guldborgsund Kommune, er det vigtigt at vi får sat en stopper for det, understreger René Christensen.
Sådan opdager kontrolgruppen snyd
Udover det tværgående samarbejde internt i kommunen, samarbejder kontrolgruppen også med andre offentlige myndigheder, såsom Politiet, Skat, Fødevarestyrelsen og andre kommuner.
Guldborgsund opdager oftest sager om socialt snyd gennem anmeldelser fra borgere eller andre afdelinger i kommunen der undrer sig over oplysninger. Dertil deltager kontrolgruppen i virksomhedskontroller bl.a. sammen med Skat, Fødevarestyrelsen og Politiet, og kommunen udveksler oplysninger mellem relevante myndigheder.
Foruden det bidrager en registersamkøring af data mellem offentlige myndigheder, og et samarbejde med Udbetaling Danmark til at kontrolgruppen finder sagerne med socialt snyd.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.