dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Hjemmehjælpsfirma springer fra i Hillerød

KORT NYT13. SEP 2023 12.28

HILLERØD: Firmaet AjourCare har opsagt en aftale med Hillerød Kommune efter kun et år som leverandør af privat hjemmepleje, oplyser sn.dk. Ifølge formand for Omsorg og Livskraftudvalget Christina Thorholm (R) har det været opgaven med at køre nattedrift, som har været svær for AjourCare at få til at hænge sammen økonomisk.

I april 2022 stod kommunen helt uden et privat alternativ til den kommunale pleje, da leverandøren Altiden ikke ønskede at fortsætte, og ingen leverandører bød ind på to efterfølgende udbud om opgaven. Mange mulige interessenter meldte tilbage, at kravene var for høje.

I april i år kom det så frem, at en leverandør var blevet godkendt til at levere hjemmepleje i Hillerød Kommune, nemlig Det Skønne Liv, der også er leverandør i Gribskov og er klar til at varetage opgaven fra 3. oktober. Så selvom det så ud til, at kommunen her i efteråret ville have to private leverandører, bliver der altså kun én.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.