HJØRRING: Nordjyllands Politi har aflyst efterlysningen af en kvinde fra Hjørring, der forsvandt med sit spædbarn tidligere på måneden. Det fortæller DR Nordjylland. Den 45-årige kvinde blev efterlyst med navns nævnelse på opfordring fra Hjørring Kommune, der frygtede for hendes nyfødte datters trivsel.
Kvinden selv har dog oplyst, at hun var rejst ud af landet, ligesom faren til spædbarnet har oplyst, at der ikke var noget at frygte for spædbarnet. Ifølge kvindens advokat Anders Brøndtved ville kommunen tvangsfjerne hendes to børn, og hun valgte derfor at flytte til Tyskland. Sagen har tidligere været omtalt i flere medier, fordi kvinden og hendes advokat mener, at kommunen med efterlysningen oplyste offentligheden om meget personlige forhold, uden at det var bydende nødvendigt.
Nu har kommunen erkendt, at man ikke længere har hjemmel til at fjerne børnene, fortæller advokaten til DR Nordjylland. I en pressemeddelelse oplyser Nordjyllands Politi, at man har aflyst efterlysningen efter en henvendelse fra Hjørring Kommune.
Kommunen har tidligere afvist at kommentere sagen, da der er tale om en personsag.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.