dknyt
dkhavenergi
dkvindkraft
dknyt
dksundhed
dkindkob
DK Debat
DK Stillinger

Ikast-Brande har fundet midlertidige afløsere for krakket hjemmeplejefirma

KORT NYT28. SEP 2021 10.18

IKAST-BRANDE: Lokalpleje Danmark, der stod bag en forsøgsordning med hjemmepleje efter den hollandske Buurtzorg-model i Ikast-Brande Kommune, gik for knap en måned siden konkurs. Det har betydet, at den kommunale hjemme- og sygepleje har modtaget en del nye borgere. Derfor har der i den første tid været fokuseret på den personlige hjælp, hvor nogle borgere ikke fået den normale hjælp til rengøring. 

For at rette op på den situation har kommunen nu indgået midlertidige aftaler med selskaberne Akurat og Kær Pleje, som i de kommende fire uger skal stå for rengøring hos de borgere, som udelukkende får hjælp til rengøring.

Ikast-Brande Kommune er i gang med en proces, som sikrer, at hjemmeplejen og sygeplejen selv kan varetage både personlig og praktisk hjælp til alle de borgere, der indtil for nyligt havde Lokalpleje Danmark, som leverandør af pleje.

amp