dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat
Indeklimaet på plejecentre kan forbedres med ny metode
En undersøgelse af indeklimaet på 20 plejecentre er mundet ud i et screeningsværktøj til forbedring af indeklimaet for beboere og ansatte på landets plejecentre.
Foto: Realdania

Indeklimaet på plejecentre kan forbedres med ny metode

Høje Taastrup Kommune har været med til at udvikle screeningsværktøj til at forbedre indeklimaet på plejecentre - ud fra parametre som luft, lys, varme og støj.

HØJE TAASTRUP: Høje Taastrup Kommune har i samarbejde med Teknologisk Institut og rådgivningsfirmaet Transition udviklet et nyt værktøj til at screene og forbedre indeklimaet på danske plejecentre. Værktøjet er udviklet som led i undersøgelsen National kortlægning af indeklima på plejecentre, som er støttet af Realdania, oplyser den filantropiske forening.

Der er tale om et strategisk værktøj, der kan beregne, hvor der er problemer med indeklimaet. Det skal ske ud fra en gennemgang af bygningens fysiske forhold og diverse målinger. Indeklimaværktøjet kræver minimal efterbehandling af data og vil munde ud i en såkaldt dynamisk rapport. Udover beregningen af, hvor problemerne befinder sig, beregner værktøjet også, hvilke investeringer der er behov for, hvis de skal udbedres.

Konkret har Høje-Taastrup Kommune fx anvendt det nye indeklimaværktøj til at lave en målrettet indsats for at forbedre forholdene på kommunens plejecentre med fx udbedring af lysforhold i badeværelser og indregulering af ventilationsanlæg. 

Værktøjet er udviklet på baggrund af en nærmere undersøgelse af indeklimaet på 20 plejecentre, der viser, at kvaliteten af indeklimaet er svingende, og at det i nogle tilfælde ikke lever op til standarderne.

Indeklima med gener

Problemer med indeklimaet kan være, at både beboere og personale er udfordret af tør luft om vinteren, der kan medføre tørhed i næse og øjne samt kløe og tør hud. 

Derudover er ventilationssystemerne på beboernes badeværelser i mange tilfælde indreguleret forkert, så nogle beboere har for lidt udsugning.

- Ud fra kortlægningen kan vi konkludere, at der i alle plejecentre er større eller mindre udfordringer med indeklimaet. Problemerne er forskellige, og med den rette tilgang kan de forholdsvist let blive løst, siger sektionsleder på Teknologisk Institut Merete Lyngbye og tilføjer:

- Det er dog overraskende at se, at kun ét af de ti undersøgte plejehjem har indblæsning af frisk luft i boligerne. Inden undersøgelsen blev iværksat, blev et af plejehjemmene besøgt, og her klagede natpersonalet over luftkvaliteten. Det hænger fint sammen med, at ventilationsforholdene ofte er for begrænsede.

De bygningsansvarlige

Med det nye værktøj kan kommunernes bygningsansvarlige nu gennemgå indeklimaet i de enkelte plejecentre og få konkret anvisning til, hvordan det kan forbedres - ved en prioriteret indsats.

- Med værktøjet kan man helt konkret gennemgå både fællesarealer og beboernes boliger med parametre som luftkvalitet, ventilation og varme, oplevet støj og lyskvalitet. Derefter kan man målrettet finde eventuelle udfordringer og prioritere, hvor, hvordan og hvornår man skal sætte ind, siger Merete Lyngbye.

På baggrund af målingerne er der for det enkelte plejecenter udarbejdet et diagram, som viser, hvor der er plads til konkrete forbedringer, og hvor forholdene lever op til anbefalingerne.

Fakta om undersøgelsen

  • I undersøgelsen National kortlægning af indeklima på plejecentre er indeklimaet i 20 plejecentre fordelt på 10 kommuner blevet undersøgt.
  • 10 af disse plejehjem har fået kortlagt indeklimaet ved hjælp af det nye screeningsværktøj, mens de resterende 10 på anden vis har fået målt og analyseret indeklimaet.
  • Derudover har tre kommuner fået kortlagt det oplevede indeklima gennem antropologiske undersøgelser.

cwa

Rapporten Screening og måling af indeklima på plejecentre ses her.

Indeklimaværktøj til plejecentre ses her.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.