dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

KL: Flygtninge er en kæmpe udfordring for kommunerne

Kommunernes udfordringer med flygtningesituationen var på dagsordenen, da KL tirsdag mødtes med regeringen

Anden runde af forhandlingerne om kommunernes økonomi i 2016 er tirsdag formiddag skudt i gang i Finansministeriet. Det skete, da KL's formand, Martin Damm (V), mødtes med regeringen for at drøfte en række elementer vedrørende kommunernes fremtidige økonomi.

- Mødet gik fint, og vi fik drøftet en masse emner. Så nu har vi ladet op til, at vi kan mødes igen på fredag, og så skal der rettes til. Vi er ikke enige, men vi havde i en god dialog og har nu fået hul igennem, siger Martin Damm til Ritzau.

Ifølge KL efterspurgte man på tirsdagens møde blandt andet regelforenklinger, som giver kommunerne bedre mulighed for at styre og prioritere lokalt. Og den aktuelle situation med mange tilkomne flygtninge har også fået Martin Damm til at understrege kommunernes udfordringer i den sammenhæng. Kommunerne er indstillede på at hjælpe flygtningene, men pengene og rammerne skal være til stede, for at det kan lykkes, lyder det fra Martin Damm på KL's hjemmeside.

- KL har længe påpeget, at flygtningesituationen er en kæmpe udfordring for kommunerne. Kommunerne vil blive økonomisk pressede på integrationsopgaven, og vi har nogle meget store udfordringer med at finde boliger til dem, siger han.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kl-flygtninge-er-en-kaempe-udfordring-for-kommunerne

GDPR