dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Kassen ved Kvickly i Valby. (Foto: Lars Krabbe, Polfoto)

KL: Godt med motivation til at tage korte og mindre attraktive job

Martin Damm (V) kalder forslag om månedsbaseret opgørelse af optjening af dagpengeret den rigtige vej at gå
19. OKT 2015 14.41

Dagpengekommissionens anbefalinger er et godt svar på de udfordringer, som er i det nuværende dagpengesystem, og vil kunne understøtte kommunernes arbejdsmarkedsindsats, lyder det fra KL's formand Martin Damm (V).

Dagpengekommissionen har mandag fremsat sine anbefalinger til et nyt dagpengesystem. Målet er at skabe større tryghed for den enkelte, øge fleksibiliteten, så dagpengesystemet i højere grad understøtter ledige i at tage alle typer af job, samt at modernisere dagpengesystemet, så det bliver mere gennemskueligt og enkelt at administrere.

- I Dagpengekommissionen er der bred enighed om den model, kommissionen anbefaler. Det er et rigtigt godt grundlag for de politiske forhandlinger om en reform, der nu skal i gang, og jeg håber, at politikerne vil lytte til denne brede enighed fra arbejdsmarkedets parter og de sagkyndige, siger KL's formand Martin Damm.

Motivationen skal sikres
Han mener, at anbefalingerne er et godt svar på de temaer, KL har prioriteret i udvalgsarbejdet, og at anbefalingerne dermed vil kunne bidrage til at understøtte kommunernes arbejdsmarkedsindsats og resultaterne i jobcentrene.

- Det har været en forudsætning for KL, at dagpengesystemet understøtter den omstilling og udvikling i kommunernes jobcentre, som følger af regeringens beskæftigelsesreform og den nye refusionsmodel. Det betyder også, at systemet skal sikre, at borgerne hurtigst muligt kan få en tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Martin Damm og fortsætter:

- Det er nødvendigt, at vi har en model for genoptjening af rettigheder i dagpengesystemet, som sikrer, at de ledige bliver motiverede til at tage også mere kortvarige eller mindre attraktive job. Vi har brug for et system, der sikrer øget arbejdsudbud, og derfor skal vi styrke de mekanismer, der tilskynder til at komme hurtigt i beskæftigelse - også i forhold til nyuddannede.

KL har i udvalgsarbejdet lagt vægt på en grundlæggende forenkling og konsekvent digitalisering af dagpengesystemet. Derfor er forslaget om en månedsbaseret opgørelse af optjening og anvendelse af indkomstregistret også den rette vej at gå, lyder det fra Martin Damm.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/kl-godt-med-motivation-til-at-tage-korte-og-mindre-attraktive-job

GDPR