Det ved vi indtil nu om dagens dagpengerapport

Dagpengekommissionen offentliggør i dag kl. 13 sine anbefalinger til et forbedret dagpengesystem, men allerede hen over weekenden er indholdet sivet til flere medier. Her er Ritzaus resumé af anbefalingerne i kommissionens rapport, som nyhedsbureauet har læst på forhånd:

• Genoptjening. Ledige skal opnå retten til at forlænge dagpengeperioden fra to til maksimalt tre år, hvis de arbejder undervejs. Én dags arbejde giver ret til to dages ekstra dagpenge.
• Beregning af dagpengesatsen. Ledige, der under dagpengeperioden tager job til en lavere løn end deres oprindelige, skal ikke have nedjusteret deres dagpengesats.
• Forbrug af dagpengeret. Klippekortsystemet ændres, så der bliver 1:1 overensstemmelse mellem det antal dage, man har arbejdet under dagpengeperioden, og antallet af dage eller timer, man har tilbage.
• Karensdage. Der indføres to dage uden dagpenge hvert kvartal. Man slipper for karensdage, hvis man arbejder mindst en uge om måneden i den foregående periode.
• Dimittender. Nyuddannedes dagpengesats sættes ned fra nu 82 pct. til 78 pct. af den maksimale dagpengesats.
• Supplerende dagpenge. Man skal løbende via fuldtidsarbejde kunne genoptjene retten til supplerende dagpenge. En måneds fuldtidsarbejde giver ret til to måneders supplerende dagpenge.
• Tilknytningskrav. Hvis man over en otteårig periode har modtaget fire fulde års dagpenge, bliver dagpengeperioden forkortet med én måned.
• G-dage. Reglerne for arbejdsgiveres betaling af godtgørelsespenge som bidrag til dagpengene skærpes, så arbejdsgivere skal betale de første to dage. I dag er kravet tre dage, men det gælder ikke for kortere ansættelser.
• Modernisering. Dagpenge skal gøres op på månedsbasis i stedet for på ugebasis, og systemet skal gennem øget brug af registre gøres mere gennemskueligt og tilgængeligt for alle parter.

Kommissionen blev nedsat sidste sommer af den daværende SR-regering. Formålet var at give dagpengesystemet et serviceeftersyn og gøre det tidssvarende i forhold til det nutidige arbejdsmarked.

En væsentlig del af kommissionens opgave var, at dens forslag skal være udgiftsneutrale. Og det er de. Her er et overblik over kommissionens skøn for de største merudgifter og besparelser:

Merudgifter

• 690 mio. kr. til at forlænge muligheden for at modtage dagpenge fra to år til tre år. Kravet er, at en ledig har mindst seks måneders beskæftigelse i de første to år.
• 110 mio. kr. til at satsberegningen baseres på de 12 måneder af de seneste 24 måneder, hvor indkomsten har været højest.
• 420 mio. kr. til at forbruget af dagpengedage tælles i timer. I dag opgøres forbruget i hele uger. Dermed vil selv nogle få dages arbejde tælle med på beskæftigelseskontoen.

Besparelser

• 890 mio. kr. på at udbetale to dagpengedage mindre hver tredje måned. Hvis den ledige har været i job mindst 15 dage i perioden, bortfalder karensdagene.
• 290 mio. kr. på at sætte satsen for dimittender ned til 78 procent fra nu 82 procent af det maksimale dagpengebeløb.
• 70 mio. kr. på at ændre optjeningsretten til dagpenge til indkomst fra nu timer.

Den officielle offentliggørelse og fremlæggelse af rapporten finder sted senere i dag. Dagpengekommissionen består af fem eksperter og fire medlemmer udpeget af arbejdsmarkedets parter. Formand er professor Nina Smith og de øvrige ekspertmedlemmer er professor Michael Rosholm, professor Jon Kvist, professor Jens Kristiansen og professor Bertil Holmlund, samt LO-formand Harald Børsting, FTF-formand Bente Sorgenfrey, DA-direktør Henrik Bach Mortensen og Jan Olsen som indtil for nylig var KL's cheføkonom.

Her finder du selve rapporten

Ritzau+mk