Et godt psykisk arbejdsmiljø bliver skabt på arbejdspladserne i tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem ledere og medarbejdere og medarbejdere imellem. Og et godt psykisk arbejdsmiljø er en vigtig brik til, at kommunernes ledere og medarbejdere kan løse kerneopgaven optimalt til gavn for borgerne. Sådan lyder det bl.a. i overenskomstforliget for 2015 mellem KL og Forhandlingsfællesskabet. Her aftalte parterne at sætte fælles fokus på at understøtte de kommunale arbejdspladsers arbejde for et godt psykisk arbejdsmiljø. Det oplyser KL.
Fra maj 2016 igangsætter parterne derfor 'Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunerne - parternes støtte til lokal dialog og handling' også kaldet SPARK. Det består af en række konsulenter, som kan støtte arbejdspladsernes arbejde med at identificere, håndtere og forebygge de psykiske arbejdsmiljøproblematikker, som findes eller opstår i og omkring løsningen af kerneopgaven.
- Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for, at vi kan levere en ordentlig service til vores borgere. Vi kender alle til, hvor vigtigt det er at gå glad på arbejde, at føle at ens arbejde er meningsfuldt, at have en chef, som skaber de optimale rammer osv. osv. Jeg håber, at vi med SPARK får skabt en opmærksomhed lokalt om, hvor vigtigt det er at ledere og medarbejdere samarbejder om at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladserne, siger formanden for KL's løn- og personaleudvalg, Michael Ziegler (K).
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.