
Handicaporganisationerne taler om ‘indespærring' af handicappede på landets bosteder, og socialminister Manu Sareen (R) har i et brev til landets kommuner påpeget, at ‘pædagogisk ledsagelse er en kommunal kerneydelse'. Men KL afviser, at det er et problem, at 12 kommuner afsætter nul dage om året til at ledsage handicappede til ferier og fritidsaktiviteter. Det skriver Avisen.dk
- Jeg vil gerne understrege, at det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at vurdere, hvor meget socialpædagogisk bistand den enkelte borger har brug for. Støtten er bl.a. hjælp til udvikling af færdigheder og omsorg. Serviceloven giver imidlertid ikke borgerne ret til at blive ledsaget under ferier og udflugter, siger Anne Møllegaard Mortensen (DF), næstformand i KL's Social- og Sundhedsudvalg, i en skriftlig kommentar.
KL gennemførte i efteråret en undersøgelse af kommunernes serviceniveau for beboerne på landets botilbud. Undersøgelsen viste, at 18 af landets 98 kommuner har et serviceniveau for ledsaget ferie på nul dage årligt, mens 17 kommuner afsætter nul dage til at ledsage de handicappede til fritidsaktiviteter og udflugter. I 12 kommuner har man et serviceniveau på nul dage for både ferier og fritidsaktiviteter.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.