dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

København fortsætter med at sende unge på ret spor

København viderefører alligevel Ny Start, der hjælper unge kriminelle tilbage på sporet. Men nu med en udvidet målgruppe

KØBENHAVN: I september kunne København fortælle, at kommunen havde knækket koden for at nedbringe ungdomskriminalitet med projektet Ny Start. 85 pct. af de unge under 18 år, som er med i projektet, har nedbragt deres ulovlige skolefravær eller holdt sig fri af sigtelser for kriminalitet. For de unge over 18 år, som oftest har mere komplekse sociale problemer, er næsten 50 pct. kommet i job eller uddannelse. Og det har høstet stor ros fra politi og samarbejdspartnere.

På grund af de gode resultater, har socialudvalget nu besluttet at videreføre Ny Start i 2015-2018, oplyser kommunen, selvom projektet egentlig udløber til nytår. Og i den kommende periode, får Ny Start en udvidet målgruppe, ligesom projektet også bredes ud til et større geografisk område.

I løbet af projektperioden har Ny Start nemlig modtaget flere henvendelser fra unge ned til 12-års alderen, der har de samme udfordringer som de lidt ældre unge, som har hørt ind under projektet. Derfor har man nu besluttet at udvide indsatsens målgruppe til 12-25 år. Derudover vil Ny Start fra 2015 kunne arbejde i hele det område, som hver af Socialforvaltningens børnefamilieenheder dækker, i stedet for som hidtil at være bundet til afgrænsede boligområder.

I budgetaftalen for 2015 er bevillingen til en fortsættelse af Ny Start på 5,8 mio. kr. årligt fra 2015-2018.

Pas på med puljemidler
Egentlig var det slet ikke sikkert, at Ny Start kunne få lov at fortsætte ind i den nye år. Projektet er nemlig finansieret med puljemidler fra Socialministeriet, og de ansattes kontrakter udløber således ved årsskiftet.

Da dknyt første gang omtalte Ny Start, kunne socialborgmester Jesper Christensen (S) ikke love, at Ny Start fik lov at fortsætte.

‘Det er jo det store minus ved puljemidler, at så får man sat noget godt i gang, og så løber pengene ud. Vi tager det med til budgetforhandlingerne her i efteråret, fordi resultaterne er gode. Men der er jo flere ønsker, end der er penge på området,' sagde han i efteråret til Information.


Ny Start er en lokalt forankret gadeplansindsats, der arbejder med uroskabende og kriminalitetstruede unge i alderen 12-25 år.
Det er en helhedsorienteret indsats, som beskæftiger sig med unges udfordringer, typisk indenfor familie, skolegang, beskæftigelse, kriminalitet og misbrug.
I Ny Start er der desuden mulighed for at arbejde mere fokuseret med den enkelte unge i forløb, som de unge frivilligt kan vælge til.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/koebenhavn-fortsaetter-med-at-sende-unge-paa-ret-spor

GDPR