
KØBENHAVN: På trods af at byggeriet af Metro Cityringen vil skabe 25.000 årsværk i hele anlægsperioden, er der, to år efter det første spadestik blev taget, blot skabt to lærlingepladser. Det skriver Politiken.
Kontrakterne til det 22,2 milliarder kroner dyre offentlige byggeri blev for tre år siden underskrevet uden såkaldte sociale klausuler, der stillede krav til praktikpladser. Og en frivillig lærlingeaftale, indgået i juni 2011 mellem byggeriets parter, er indtil videre slået fejl.
I 2010 begyndte Københavns Kommune, Metroselskabets største ejer, at stille krav til, at firmaer, der arbejder direkte for kommunen, skal oprette praktikpladser gennem sociale klausuler. Og Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), er utilfreds med, at den frivillige aftale ikke har skabt resultater:
- Hvis aftalen ikke snart kaster rigtig mange lærlingepladser af sig, må Metroselskabet indføre bindende sociale klausuler, når de næste etaper af metroen skal i udbud, siger han.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.