
KØBENHAVN: Et stort flertal i Borgerrepræsentationen besluttede torsdag at målrette kommunale vikariater og egnede job til langtidsledige, der er ved at ryge ud af dagpengesystemet, lyder det fra Borgerrepræsentationens sekretariat.
Enhedslisten havde stillet forslaget, der fik opbakning fra Socialdemokraterne, Radikale, SF og Dansk Folkeparti. Forud gik en maratondebat, hvor Venstre, Konservative og Liberal Alliance kæmpede indædt mod forslaget.
- Vi står i en helt ekstraordinær situation. Nye tal viser, at 5000 københavnere er i risiko for at ryge ud af dagpengeordningen, hvoraf mange risikerer at stå helt uden økonomisk forsørgelse, fordi de heller ikke kan modtage kontanthjælp. De risikerer, at skulle gå fra hus og hjem, hvis der ikke skrides ind, siger beskæftigelsesordfører Signe Færch (EL).
Enhedslisten nærer dog ingen illusioner om, at de påtænkte akutjob løser problemet:
- Det her er slet ikke nok. Vi kan ikke redde alle, men vi skal gøre, hvad vi kan for at redde så mange som muligt. Problemet kan kun løses fra Christiansborg. Regeringen må tage ansvaret på sig, siger Signe Færch.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.